lørdag den 31. januar 2009

At finde en lejlighed...

er ikke det nemmeste i verden. Ahem!! Og slet ikke når man sidder i London, og skal finde en ok lejlighed i Hillerød området til ca. 6000kr/mnd. der også gerne må være lidt pæn..

Min veninde er lige flyttet i noget nytbygget lejlighedsværk i netop Hillerød. Og de er super lækre!
Der er i alt 9 typer, i forskellige størrelser. Startende fra 1-værelses til 3-værelses. Den der tiltaler mig er en 2V'er på 61m2 MED terasse. Det kunne da være lækkert at med sådan en terasse til sommer..

Men nu må vi se.. lejlighederne ligger ret langt ude - og selvom der er cykelstier er der noget i mig der trækker lidt. Men det kunne nu være fantastisk at flytte ind i noget nyt!

Det lækreste ved at skulle starte helt forfra må absolut være at jeg kan indrette! Jeg har lidt møbler og inventar, men glæder mig allerede til at søge nettet tyndt for spøjse sager og utallige IKEA turer..
Disse ting måtte gerne komme hjem og bo i min kommende bolig;
en rigtig flydersofa - med plads til at flade ud..


lækkert spisebord/-stole - dog ikke praktisk da vi i min nærmeste vennekreds er 6 mennesker, og når der skal inviteres på middag, kan det godt volde problemer.. Men der er nu noget ved designet.

Har du en bolig-side der kan anbefales? Alt er velkomment!

Ingen kommentarer: