mandag den 31. januar 2011

Go'mandag'morgen


H&M Faa tunika, Evans støvler

Av for et resultat i håndboldkampen i går. Det var da noget af en flad fornemmelse da det hele så var slut.. Jeg havde virkelig troet på den guldmedalje! Jeg så finalen med en veninde, vi var da godt nok igennem en rutchebane af følelser..
Bagefter smuttede vi ud og spiste og sludrede i et par timer.. alt i alt en dejlig weekend, hvor jeg faktisk kun har fået spist med gode venner haha..

søndag den 30. januar 2011

The Versatile Blogger Award

Skønne Tina har tagget mig i The Versatile Blogger Award. Jeg elsker awards/bloglege, og især dem med random facts. Man lærer bloggerne lidt bedre at kende for hver gang :)

Reglerne:
- Linke til den der har tagget dig
- Fortælle 7 random facts om dig selv
- Sende awarden videre til 15 andre (Det er lidt vildt..jeg har slet ikke overskud over hvem der har fået den efterhånden..æish!)


1. Jeg elsker at spise på café. Restauranter siger mig ikke det store, men café-stemningen og maden er bare meget mere mig.
2. Jeg har et næsten sygeligt forhold til Imdb.com - alle serier/film jeg ser skal liiiige tjekkes, og især elsker jeg at læse Trivia.
3. Jeg er ikke den store slik-spiser. Synes faktisk det er lidt kedeligt..lige med undtagelse af chokolade! Måååms!
4. Jeg er dårlig til at læse bøger om vinteren, virkelig dårlig! Til gengæld kværner jeg stakkevis om sommeren.. Egentlig underligt når kolde vinterdage indbyder til en god bog i sofaen.
5. Jeg elsker at læse kogebøger og bare opskrifter generelt.
6. Jeg elsker at se sport. Allerhelst fodbold og håndbold... (og tennis, Tour de France, OL.. for et par uger siden var der ikke lige noget i tv, men der var da VM i Kælk... det endte jeg med at se i et par timer..)
7. ...meget ironisk er jeg en sand boldspasser. Jeg er så skidt til at gribe og kaste!

Jeg er frk.kedelig og tagger alle der har lyst til at lege med. Jeg er alt for meget bagud i blogs i denne uge, så aner ikke hvor den har været henne.. Men VÆRSGO' at leg med :D

29.01.2011


Topshop blazer, H&M tee, Pieces denimleggings, Bianco støvler


Jeg er sgu lidt af en dårlig blogger for tiden.. woops! Jeg har både manglet tid og inspiration. Not good!
Nåhmen, sådan så jeg ud i dag da jeg spiste bagelsandwich og hørte smølfehits med gode venner. Kæft det var skægt!
I morgen skal jeg hjem til en veninde og se håndbold (wuhuuu!!! det bliver vildt!), og bagefter finder vi noget mad somewhere..

torsdag den 27. januar 2011

Pêche Nacrée



Denne er nyeste tilføjelse til min neglelaksamling.. Mathilde havde hapset den med hjem fra USA til mig.. Den er noget så yndig, og bliver bestemt et hit med sommerbrun hud! Det er svært at fange farven helt; en grise-lyserød med shimmer/perlemor.. 1 lag giver et naturligt lidt gennemsigtigt look // 2 lag giver denne helt dækkende skiftende farve..

Jeg har igen fået overskredet Photobuckets limit i denne måned. Tsk! Nåh, men jeg håber I overlever med at se på de forfærdelige store bannere Photobucket så venligt sætter ind i stedet for mine billeder. Jeg undres over at man ikke kan beholde sine billeder, og i stedet bare låser profilen frem til næste måned. Nåh, men så er det jo godt at jeg i stedet kan bruge Tiny Pic. :D

onsdag den 26. januar 2011

Nedtælling

Om 32 dage sker det; årets bedste aften/nat! Jeg taler selvfølgelig om Oscar Night. Der er for mig noget helt specielt og magisk ved den nat.. jeg har talt lidt sammen, og det er vist mit 10. år i år. Jubilæum!
Anyhow, de nominerede blev offentliggjort i går - find dem her!
Alle har vel efterhånden hørt at Susanne Biers Hævnen fik en nominering, og mon ikke chancerne er ret gode efter hun hentede en Golden Globe for 1½ uge siden!?

Er I også helt oppe at ringe over den store aften?
Jeg kan slet ikke vente! Glæder mig til kjolerne, til at se hvordan James Franco og Anne Hathaway klarer værtsrollerne, til at heppe på Danmark, se hvilke overraskelser showet gemmer på og bare nyde den lange nat..

tirsdag den 25. januar 2011

Steak & Salad




Muuums! God mad i dag! Det blev til en god bøf, salat (frisk spinat, agurk, rød peber, majs, ærter, 1 kartoffel skåret i tern, hakkede olie-ristede mandler), nybagt groft flûte og hummus. Muuums! Der skal ikke så meget opskrift til, andet end min sædvanlige flûte opskrift.. min hummus er lidt af en snyder, den er nemlig Irma - har så bare selv lige dryppet lidt god olivenolie over og paprika. Skal jeg sige det igen? Muuuums!

Grove flûtes

25 g gær, 4 dl lunkent vand, 1 tsk salt, 1 tsk rørsukker, 2 spsk olie, 150 g grahamsmel, ca. 350 g hvedemel
Pensling: olivenolie og havsalt

- Rør gæren ud i vandet i en stor skål. Tilsæt olie, salt, sukker og rør. Tilsæt grahamsmelet og rør. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og - surprise! - ælt! :D Ælt til dejen er smidig og lige præcis ikke kan tage mere mel. den må gerne stadig være lidt klistret, dog uden at hænge fast i fingrene.

- Dæk skålen med et viskestykke og stil til hævning et lunt sted i ca. 45min.

- Form dejen til 2 lange eller 4 korte flutes, læg dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i 15 min. Tænd for ovnen nu, så den er klar når brødene er færdige med at hæve.

- Pensl med olie og drys med havsalt. Bages ved 225 grader i 15-20 min.

Velbekommen :D

mandag den 24. januar 2011

Sort-i-sort med leopard


Gina T cardigan, random tanktop, H&M tørklæde, Pieces denimleggings, Bianco støvler, Chanel Rose Confidentiel

Ikke det vilde outfit, men så fik jeg da lige vist et par køb. Cardiganen var blandt de ting jeg snuppede i Gina T i weekenden.. den er altså lidt fin med de ærmer og små 'læder'detaljer på lommerne.
Der er desværre hele tiden sådan et elendigt lys i lejligheden, så billederne bliver lidt grumsede når de tages med selvudløser. Det vigtigste er jo at man kan se hvad det er, og det går vist lige ;)

søndag den 23. januar 2011

På tirsdag:



Så er ventetiden næsten ovre! Mandag bliver det sendt i USA, og tirsdag kan vi så endelig se med igen.. Jubiiiii :D

Håber I alle har haft en skøn weekend! Jeg tog mig en lille blog-ferie i København som er gået med bio-tur (Klovn - omg! det var sååå pinligt det hele! Fed film, dog!), brunch-buffet på The Munchies shoppetur i Fields hvor jeg hapsede et par fine sager og en forsinket julefrokost med en masse søde piger. En proppet, men skøn weekend!

I aften skal jeg selvfølgelig se håndbold - og overvejer og jeg ikke lige skulle smække en lille portion kanelsnegle sammen.. Mums-fili-baba!

torsdag den 20. januar 2011

Asos-review

Hvad I ønsker, skal I få - og hermed et lille Asos-review :)


Succes!

Sort kjole: Årh jamen det er jo den samme som jeg har i navy, og jeg er helt vild med den. Jeg holder konstant øje med om den kommer i flere farver...og har et par gange overvejet at snuppe en ekstra i både navy og sort. Kan man tale om at være afhængig af et stykke tøj!? :D

Cardigan: Simpelthen så fin! Tommelfingerhuller, små plisseringer bagpå og fin 'vandfalds'effekt foran.

Sort kjole: Den er lige som jeg havde håbet. En helt plain sort kjole, som er perfekt til det formål jeg havde i hovedet: kjolen, en cardigan og et par tights, og man er good to go!




Retur!

Denimleggings: De var sådan lidt underlige. Størrelsen passede egentlig, men kunne ikke helt forenige mig med at man lukkede dem i siden. Derudover synes jeg de var meget stive/hårde i stoffet, når man tænker på det skulle være leggings.

Sort kjole:
Denne havde jeg ellers glædet mig meget til, men den var slet ikke pæn til mig. Ikke mindst fordi den var ALT for lille over brystet. Jo jo, jeg har større bryster en normalen, men havde sådan håbet. Jeg vil ikke bytte den til en større størrelse, for så bliver den bare virkelig enorm nedenom..
Den havde ellers nogle virkelig fine detaljer; hægte-lukning over brystet, mesh stof forneden (det stof der ser helt sort ud er mesh), fine kanter..

Blå kjole: Igen var min ret så store barm i mod mig, og kjolen kunne ikke lukkes :( Æv! Ellers en rigtig fin farve den havde!

Lonnie #2


Ja ja, jeg kunne jo ikke helt slå de der Lonnie'er ud af hovedet.. så efter lige at have spurgt Tina til råds om størrelse blev de bestilt i sidste uge. De stod egentlig til 600kr på hjemmesiden, men ifølge faktura jeg har fået endte de med at koste 480kr - det klager jeg da ikke over ;)
Jeg er allerede helt forelsket i dem. De er virkelig behagelige at have på, og har den rette højde.

I den hvide pose jeg modtog i går, var noget så kedelig som 2 par leggings. Et par helt mørkeblå denimleggings fra Vero Moda (der blandt andet skal bruges med min nye sorte strikkjole fra Asos) og et par sorte lærredsleggings fra Vila. De sidste skal dog retur, da de sad virkelig underligt.. desværre!
Asos-pakken var ½ succes og ½ fuser. Har det interesse at jeg lige smider et par ord om sagerne?

onsdag den 19. januar 2011

Pakker, pakker, pakker



Hele 3 pakker ventede på mig da jeg kom hjem i dag. Ikke dårligt ;) Det er blandt andet Asos-sagerne der er kommet. Lidt af det skal dog tilbage igen. Mere om det i morgen, skal selvfølgelig også nok vise hvad der var i i hvert fald den store kasse.

Men nu er der håndbold, og jeg sidder klistret til skærmen! Håndbold er godt, herrehåndbold er endnu bedre :D

mandag den 17. januar 2011

Go'Morgen



Halløj derude! Æv så blev det hverdag igen.. kunne man ikke udvide weekenden med en enkelt dag?
Nåhmen, Golden Globes blev afholdt i nat. Jeg ville gerne have set det live, men det var i så dårlig kvalitet at jeg droppede det. Men så kan jeg se frem til at se det i aften ;)
Synes alligevel lige I skal se Olivia Wilde der havde den vildeste Marchesa kjole på! Va-va-voom!

[Photo]

søndag den 16. januar 2011

Neglelak

Så fik jeg endelig skrevet færdig.. Først og fremmest er dette kun min egen mening. Fordi jeg har haft dårlige oplevelser med ét mærke, betyder det jo ikke at det gælder andre også. Et eksempel herpå er Depend. Jeg har flere gange prøvet mig med min søsters, især fordi de jo bare er så billige. Men uanset hvilken farve der har fået chancen har det ikke være for godt. Jeg synes de er svære at lægge, og så bryder jeg mig ikke om konsistensen.

Derudover er jeg nået til det punkt hvor jeg hellere giver ekstra penge for lakke der holder i gode 'solide' og klassiske farver. Jeg ved nemlig godt at jeg ikke får gået med de alt for vilde farver.

Her er de så - alle mine neglelakker (og ikke et ord om et endnu en er på vej til samlingen..får den dog først i næste weekend..)


167 Ballerina // 507 Tendresse // 495 Mica Rose // 517 Mistral // 471 Ming // 491 Rose Confidentiel // 537 Riviera

503 Inattendu // 203 Miami Peach // 307 Orange Fizz // 505 Particulière // 509 Paradoxal // 465 Azur // 479 Kaleidoscope

Chanel: Det kommer vist ikke som den store overraskelse at Chanel er mit ubestridte yndlingsmærke indenfor neglelakker. De holder, de er super nemme at lægge - den rette pensel og den rette lak-tykkelse, de er hårde når de tørrer...eneste minus er prisen. Men igen, er jeg bare nået dertil hvor jeg er villig til at betale for den kvalitet og for farver jeg rent faktisk bruger.
Jeg ved at der er meget delte meninger om Chanel, men for mig virker de.
Endnu et plus ved Chanel er at der i princippet kun er brug for ét lag, fordi dækkeevnen er så god. Alle de farver jeg har kan sagtens klare at man kun lægger den en gang, farven bliver kun mørker/mere intensiv ved flere lag.
Ikke nok med at Chanel for mig laver de bedste lakker, har de også formået at skabe farve på farve man (jeg!) ikke kan leve uden.. ret irriterende egentlig ;)
(..det kan nok godt se lidt overvældende og dyrt ud med så mange, men altså de er jo købt fordelt på 2½ år - og flere af dem er købt på ferier, hvor der er store penge at spare - ex. tax-free!).


219 Nude Chic // 108 Coconut // 349 Candy Pink // 219 Nude Chic // 999 Poppy // 987 Mystic Violine

Dior: Minder utroligt meget om Chanel, men er ikke lige så let at lægge. Med lidt tålmodighed bliver resultatet dog rigtig godt, og holdbarheden er helt fin.


530 Star Dust // 350 Goldspun Coral // 345 Pop Apricot // 317 Coral Romance

Rimmel:
Mit yndlings billig-mærke. Ingen tvivl der! Der findes mange fine farver til priser omkring 60kr. De holder rigtig godt og lakken har den rette tykkelse, og er derfor også nemme og hurtige at lægge.


289 Gold // 296 Coral // NP Neon Pink // 292 Cobalt Blue // 293 Grey

Barry M: Jeg købte et par stykker dengang jeg boede i London. De kostede kun omkring 3£, og jeg faldt for prisen og det store udvalg. Men men men, jeg synes ikke de er alt for gode. De er småbesværlige at lægge, og så er de bløde når de tørrer. Jeg fik i hvert fald hurtigt hakker og skrammer..


Deep Sea Treasure // il Postino // Top Coat // Matte Top Coat + extra quick dry

Pieces: Endnu et af de billige mærker. I denne helt billige ende (hvor også Barry M, H&M og Depend hører til), er det for mig dem der holder bedst. De er nemme at lægge og holder nogenlunde.

Maybeline Salon Manicure: det er faktisk alt for sjældent at jeg får brugt en overlak (måske fordi jeg oftest først får lagt min lak 5min før jeg skal ud af døren!), men denne er bestemt god. Den gør lige præcis hvad den skal, nemlig at forlænge lakkens 'levetid'.

IsaDora: Denne blev købt i sommers på min ferie, og pinligt nok har jeg endnu ikke prøvet den.. eller jo, jeg forsøgte mig én gang, men var for hurtig og den almindelige lak var ikke helt tør endnu, så det blev noget juks.


Nail Hardener // Pretty Miss // Pink Mist // Dashing Diva // 63 Sunset

Sinful Colors - et billigt fejlkøb fra engang i USA - brugte den et par gange lige da jeg købte den, men har ret så hårde negle i forvejen..mere er vist ikke nødvendigt..

MAC er overraskende dårlige efter min mening. Havde læst en del godt om deres lakker, men på mine negle fungerer den altså ikke. Den lægger sig i små 'baner' og flyder ikke sammen som lakke normalt gør.

H&M er jeg ikke helt vild med. Billige, men halvdårlig i kvalitet. Jeg kan næsten pille lakken af neglen når den er tør - ikke godt!

Gosh er i samme prisklasse som Rimmel, men er ikke i samme gode kvalitet. De har mange fine farver, men lakken er utrolig blød når den er tør. Desværre!


Det var så mine 2 cents om neglelakker - og dem jeg har erfaring med :) Jeg har endnu til gode at prøve både Essie og O.P.I., så dem kan jeg desværre ikke fortælle meget om.
Hvilke mærker er jeres yndlings? Og har I samme oplevelser med 'mine' mærker som jeg?
(pyyhh, langt indlæg, high five hvis I stadig læser med ;) )

lørdag den 15. januar 2011

Armbånd



Ja ja, se nu dér! Armbånd.. endda flere på én gang. Jeg forsøger stadig så småt at vænne mig til det, men det er jo nok bare et spørgsmål om vane :)

Håber I alle nyder jeres weekend! Jeg har brugt eftermiddagen/aftenen på raclette-middag med familien.. slet ikke dårligt ;)

fredag den 14. januar 2011

6 x Asos





Det er svært at se temaet, ik'?! :D Disse Asos-sager er nu på vej til mig.. jeg mangler især hverdagskjoler, der kun kræver et par tights og en cardigan..

torsdag den 13. januar 2011

Chanel vibes..



Da jeg tog billeder af mine neglelakke forleden, fik jeg den skøre idé at opstille mine Chanel-lakke, helt originalt, som Chanel-logoet :D Hæhæ..

Det fulde indlæg om mine neglelakke kommer en af dagene, har ikke lige fået skrevet det helt færdigt..

onsdag den 12. januar 2011

12.01.2011


Asos kjole, Pieces denimleggings, Zara ballerinaer, H&M blondesokker, div. armbånd (Friis, kroatisk marked, diy, Primark), Chanel Paradoxal på neglene

Jeg er så træt af at gå med tykke strømper. Giv os nu noget varme! I morges besluttede jeg derfor at det skulle være slut (i det mindste bare for i dag), så mine fine blondesokker kom på. Godt nok havde jeg så tykke strømpe ud over + gummistøvler de ca. 30min til og fra arbejde.

Jeg forsøgte mig også med en masse armbånd. Det ser altid så fint ud på andre, mens jeg selv er så dårlig til at bruge mine mange armbånd. Dét må være et nytårsfortsæt - Brug armbånd!
Ellers er jeg egentlig ikke meget for nytårsfortsæt, det er alligevel så sjældent at de holder. Har I nytårsfortsæt? Men nu hvor det bare handler om lidt armbånd, er det ikke så svært...håber jeg ;)

tirsdag den 11. januar 2011

Neglepleje





Én ting der altid bliver kommenteret meget herinde er mine negle, og flere har spurgt til om jeg ikke ville skrive om mine neglerutiner. Og selvfølgelig vil jeg det :)

Når alt kommer til alt, har jeg egentlig ikke de store rutiner, men deler da glædeligt ud:

- Neglelakfjerner: Den bedste (for mine negle) er Moistourising Polish Remover fra Sally Hansen. Jeg er ikke sikker på at den fåes i Danmark, da jeg køber det i London. Den koster lige omkring 30kr og er virkelig god. Denne indeholder vitaminer og aloe vera, og jeg oplever på ingen måde at mine negle tørrer ud, som neglelakfjerner nogle gange kan gøre.

- Vat: Jeg bruger bare det billige fra Netto. Det er nok egentlig underordnet hvilken slags vat man vælger, men jeg sørger altid for at købe denne slags pads, der er 'presset' sammen. Så ender man ikke med vat alle vegne, når lakken skal fjernes. Det er forresten det samme vat jeg bruger til hudpleje.

- Vask hænder: Godt råd, right? :D Aj, det jeg mener er at det er vigtigt at huske at vaske hænder når man har fjernet neglelak. Sådan en neglelakfjerner er altså stærke sager..

- Neglesaks: Jeg har så tykke negle at jeg bliver nødt til at klippe dem til tider. Jeg foretrækker at file, men nogle gange er det nødvendigt at klippe. Og når det er, kan jeg kun med sådan en saks. Sådan en traditionel negleklipper kan jeg slet ikke håndtere, og det gør bare ondt i neglen.

- Neglefil: Jeg har får flere år siden fået af vide at neglefile af træ eller metal er fy-fy. Det flænser simpelthen neglene, og det er jo ikke pænt. Denne 'cushioned' er fra Boots i England, og er min yndlings (har vist skriblet om dem før).

- Håndcreme: Jeg er begyndt at bruge The Body Shop's Hemp Hand Protector. I flere år har jeg lånt og hapset fra veninder/kollegaer/familie der har brugt den. Da jeg var i London i oktober, indså jeg at jeg nok måtte tage mig sammen og investere i den selv. 80kr kostede den derovre, og er bestemt alle pengene værd. Den lugter ikke helt fantastisk, til gengæld bliver hænderne silkebløde! Tørre og kradsende hænder er altså bare ikke pænt.

- Neglebånd/neglerødder: Lige dette punkt har jeg ikke så meget at sige om, for det område plejer jeg slet ikke. Mine neglebånd sidder hvor de skal, og jeg har ikke brug for at presse/skubbe dem tilbage. Neglerødder har jeg heller ikke problemer med, så må desværre være svar skyldig..

- Hygiejne: Vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde dette punkt, men det handler mest om at jeg altid sørger for at have pæne negle. Er der en negl der knækker, bliver den filet med det samme. Begynder lakken af skalle en lille smule, fjerner jeg den. Har jeg snavs under neglene, bliver det fjernet med det samme. Ret små ting, der gør at neglene altså bare ser pænere ud.

Tja, og det var så lige de få ting jeg egentlig gør. Det er slet ikke så meget, men er vist bare velsignet med stærke negle (så stærke at jeg græd når jeg fik dem klippet som barn, det gjorde ondt!)..

..og mens jeg alligevel var i gang med at tage billeder af disse produkter, hev jeg også lige alle mine neglelakke frem, og knipsede et par billeder. Dem får I lige én af dagene ;)

mandag den 10. januar 2011

Change is good?

Jeg har siddet og syslet med en ny header..jeg trængte til noget nyt efter snart et år med sand-billedet (selvom det da lige har sneget sig med på den nye)..


Det store spørgsmål: Kan I lide resultatet?
Og nu hvor jeg er ved spørgsmål - er der noget I synes mangler på bloggen? Det kan både være funktioner eller specielle indlæg? Ris, ros og forslag modtages (som altid) med kyshånd :D

søndag den 9. januar 2011

BLING IT!



Før nytår skrev Maria om de fine (og billige!) øreringe fra Pieces, og jeg blev straks fristet. De var dog ikke til at finde i de 3 Pieces forhandlere her i byen. Søde Cecilia ringede så en formiddag, om at hun nu stod med dem - og om jeg skulle have dem.. Jo tak! Langsomme PostDK har så først fået leveret dem her i weekenden. Men fine er de altså.. jeg hapsede også et sæt i sølvudgaven - dem glemte jeg bare lige at snuppe billede af.. render rundt med dem i dag, og føler mig en smule bling'et ;)
De er nok lidt meget lig de fine fra Uga Buga, men jeg er ikke helt klar til at smide 250kr efter sådan et par. Hvis jeg bliver glad for Pieces-udgaven kunne jeg dog sagtens finde på det i sidste ende..

lørdag den 8. januar 2011

Regnfuld lørdag





Mens regnen har væltet ned hele dagen, har jeg hygget med nybagte grovboller, Kusmi the (selvfølgelig brygget i min nye Eva Solo thebrygger), One Tree Hill-marathon, negle-pleje og tøjvask..hov, og ikke at forglemme den dejlige nyhed om at Danmark har fået en ny prinsesse og prins.. hvor fint at det blev én af hver! En dejlig afslappende lørdag!

God weekend derude :)

fredag den 7. januar 2011

LBD fra Gina T.


Olga Party Tunic, 179kr

Denne fine kjole har ligget i min virtuelle indkøbskurv hos Gina T. i en uges tid. Jeg er lidt on the fence, fordi jeg ofte bliver skuffet når det kommer til kvaliteten af Gina Tricot. Jo jo, den koster 'kun' 179kr - men det er jo dyrt i længden, hvis man bare klatter væk..
Heldigvis skal jeg inden længe et smut til København, og planlægger helt sikker et smut indenom butikken. Så håber jeg bare den er på lager!

torsdag den 6. januar 2011

Åh Lonnie!


Nøj hvor hun spøger lige for tiden, hende Lonnie! Først var det hos Tina jeg savlede, for et par måneder siden...jeg glemte lidt støvlerne (mon frk. fornuft var på besøg?)..og bedst som jeg havde afskrevet hende, vælger SUS-pigerne så at skrive om hende. Jeg er fristet. Meget fristet!

onsdag den 5. januar 2011

♥ SEPHORA



Jeg har en dejlig mor :D Hun har været et smut ude at rejse, og spurgte om jeg skulle have lidt med fra Sephora. Hun kender mig for godt, og ved at jeg blandt andet elsker deres makeup børster. Jeg sendte en lille liste afsted med 3 børster + en Sephora neglelak (slet ikke så lys som billedet - meget mere neonpink/koral) + hele 3 Chanel lakke. Desværre var lige de Chanel-lakke ikke til at finde.. men resten fandt hun.. jubii!
Det blev til 2 pudderbørster (den ene til almindelig pudder og den anden til solpudder) + en smudge øjenskyggepensel.

tirsdag den 4. januar 2011

Dagens / FødselsdagsBrunch


Topshop blazer, Asos top, Asos jeans, River Island øreringe, Chanel lak

Halløj! Jeg havde taget mig en fridag i dag - min mors mand blev nemlig 50, og hele familien var inviteret til brunch..
Samtidig fik jeg også en lille gave af min mor, som har været ude at rejse.. det kan jeg lige vise i morgen :)

mandag den 3. januar 2011

NUXE



Som led i min kamp mod vintertræt hud, har jeg købt denne olie fra NUXE. Babyolien fik først chancen, men jeg følte ikke at den ordentligt trængte ind i huden.
Jeg er så så heldig at min tante arbejder for det firma der indkøber (bla.) NUXE til Danmark - og hun får de vildeste rabatter! Denne olie koster ca. 325kr i Matas, min pris: lige over 100kr.! Jo tak!

Jeg anvender den hver dag - som supplement til min ansigtscreme (først creme, så et sprøjt olie i hænderne som smøres godt ind i ansigtet - eller resten af kroppen). Dette virker umiddelbart rigtig godt, og jeg skaller ikke længere i panden. Ren win ;)

lørdag den 1. januar 2011

Status



Jeg havde egentlig besluttet at jeg ikke gad lave en status for det sidste års tid, men spottede så Jeanetts udgave, som jeg syntes var ret fin og enkel :)

Mit 2010/2011

Beskriv 2010 med 3 ord: Hårdt, sjovt og rejser
Hvilke rejser var du på i 2010? Jeg synes egentlig ikke at jeg nåede så meget i 2010, indtil jeg fik talt sammen.. Det er blevet til: 2 uger på Lanzarote i januar, en weekend i London i februar, 3 uger i Kroatien/Østrig i juli og august, og ikke mindst endnu et London-smut i oktober. Skal vist ikke klage!
Har du allerede nogen planer for rejser i 2011? Og hvis ja, hvilke? Jeg har so far kun London i februar i tankerne. Men mon ikke jeg finder på noget andet godt :D Har allerede fået invitation til at tage med familien til Ungarn i næsten 3 uger.. Nu må vi se!
Bedste bog du læste i 2010: Det må blive The Time Traveler's Wife af Audrey Niffenegger. Den tog tid at få styr på, men sikke en bog. Kan kun anbefales!
Ellers nød jeg også at læse Hævnens Gudinde, Nynne's Dagbog 4, Vampire Diaries (hvorfor kom jeg aldrig videre? ét nytårsfortsæt for 2011!), Sophie Kinsellas Twenties girl og Mini Shopaholic, Michael Laudrups Tænder og Charlie Hotel Oscar Kilo.. Det er vist ikke svært at se hvilken genrer jeg hælder mest til ;)
Bedste film du så i 2010:
Den bedste film i biografen: Remember me. W.O.W. Den slog mig fuldkommen ud, og havde på ingen måde forudset hvordan den ramte mig.. Ellers var Eclipse jo også virkelig god! Og selvfølgelig Toy Story 3 - en fryd for en animationselsker!
På dvd: My Sister's Keeper. Virkelig barsk og virkelig smuk.
Bedste ting der skete i 2010? At jeg har fået rejst meget. At jeg har holdt kontakten med de mennesker jeg holder af. At vi har holdt spontane middage, fester og byture (som oftest er de bedste!). At jeg har genfundet en gammel veninde, og at vi har det bedre end nogensinde.
Hvad lavede du sidste år på nytårsaften kl. 23.59? Stod på et lokalt diskotek og skød nytåret ind med 2 veninder og en bunke fremmede. Det var en anderledes oplevelse, ikke noget jeg egentlig gider prøve igen. Det var alt for upersonligt.
Hvordan skal du fejre nytår i år? Jeg havde inviteret 9 gode venner til lækker mad og masser af drinks/asti. Det var dejligt at være samlet med gode venner, flere som jeg ikke ser så tit. Vi har holdt nytår sammen et par gange før, og vidste derfor hvad vi kunne forvente af aftenen.
Hvad ser du frem til i 2011? At rejse, feste, nyde livet og tage tingene lidt som de kommer..
Hvad ser du IKKE frem til i 2011? At så mange folk stadig forventer at jeg snart finder mig en uddannelse/min hylde.. jeg har det egentlig ret godt hvor jeg er nu. Og så længe jeg er glad, har jeg ikke det store behov for at lave om på tingene.. Don't fix it, if it ain't broken ;)
Har du planer om at få børn i 2011? Nej sgu! Someday ja, men ikke inden for et år!

Og skulle der være nogen der er i tvivl, så GODT NYTÅR :D

Det der nytår..


Det er næsten pinligt at lægge sådan et billede på bloggen! Men sandheden er at jeg ikke har et eneste ordentligt billede af mig - de første billeder af mig blev først taget efter midnat.. Ikke kønt!

Jeg endte med at have/holde en fantastisk fest! Toplækker mad (if I might say so, ahem!), litervis af asti, masser af drinks og den bedste dansemusik. Jeg gik i seng omkring kl. 6.30 i morges efter at have danset rundt med en af gutterne i 3 timer. Dét var en fest - og jeg blev ikke skuffet!

Anyways, Rigtig Godt Nytår!!! Håber I alle fik den aften/nat i havde planlagt og håbet på!