Viser opslag med etiketten Beauty. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Beauty. Vis alle opslag

lørdag den 12. november 2011

H&M Volume Powder




Jeg ved det godt...det der blogging halter lidt... har haft en lettere killer uge på jobbet, så alt andet blev lige sat på standby - men jeg er her altså endnu :)

Ville lige stikke hovedet forbi og anbefale denne lille vidunder bøtte. Kender man til Osis+ Dust It og dens effekt - kan man lige så godt lære denne at kende også. For den udretter præcis de samme mirakler til kun 40kr. Kup!! H&M kan sgu deres shit... Jeg er fan!

mandag den 7. november 2011

Rock Candy x Fifth Avenue




Min veninde skulle til New York (lucky girl!) i august og spurgte om jeg skulle have noget med. Jeg sendte straks en liste på forskellige Essie-lakker, bla. disse to fine.
Rock Candy er en erstatning for min Chanel Ballerina, der er meget tæt på tom. En yndig klar lak med et babypink skær. Fifth Avenue er den helt perfekte røde med orange skær - lige den farve jeg har ledt efter i lang tid.
Er nu ejer af 3 Essie'r, og er blevet rigtig glad for mærket. Man skal lige vænne sig til at lægge dem, men de holder virkelig godt..
De kostede ca. 40kr pr. stk - et rent kup i forhold til de danske priser..

onsdag den 26. oktober 2011

Gaver = genopfyldning



Som jeg jo nævnte, fik jeg også lidt andre gaver. De var dog i en anden kategori - så de røg også i et andet indlæg. DKNY-parfumen er en klar favorit, og da jeg er ved at løbe tør nævnte jeg det for min mor, der var helt med på idéen.
Sephora-tuberne er mit lille mirakelprodukt. Seriøst, geléen giver virkelig bumser og urenheder kamp til stregen. Har ikke oplevet før, et spot-produkt være så effektivt. Derfor skrev jeg også sådan et par stykker på ønskelisten, eftersom jeg vidste min mor kom forbi en Sephora på et tidspunkt. Haps!

søndag den 9. oktober 2011

Yves Rocher





Jeg er lige som et par andre fine bloggere, blevet udvalgt af Yves Rocher til at teste lidt forskellige produkter. Man vælger selv om man vil tage i mod tilbuddet - og da denne måneds tilbud tikkede ind med bla. neglelakker, var der vist ingen tvivl!

Jeg har endnu ikke fået testet sagerne ordentligt, andet end et par swatches (men som lover godt). Et ordentligt review kommer snart :)

(...'sponseret' indlæg, jeg har fået produkterne gratis, men jeg skriver kun min egen mening - ellers ville jeg ikke takke ja til sådan noget!)

søndag den 28. august 2011

Tokyo Milk



Jeg holder i den grad afslapningsweekend. Lige hvad jeg har trængt til.. derfor er bloggen også røget lidt i baggrunden til fordel for hjemmebagte chokoladeboller, the, film og hygge - vejret har ikke indbudt til meget andet.

Men vil da lige vise nogle flere af mine fine fødselsdagsgaver:
Jeg fik nogle fine produkter fra mærket Tokyo Milk, et mærke jeg ikke har hørt om før. Lip balm'en er super lækker, giver bløde læber og dufter er slik. Ikke værst!
The Kiss Me Set (spas titel!) indeholdte den fine neutrale (let glimmer og minimal farve) læbestift og den lille pose hot mints.
Super fin gave og et ret godt bevis på at folk der kender én godt ikke behøver en ønskeliste, for jeg har en kæmpe svaghed for fine lip balms!

Begge kan findes lige HER..

Jeg håber I også nyder weekenden, som jo desværre snart slutter.. :)

mandag den 22. august 2011

Grå negle



Min søde veninde, Mathilde, var for nogle uger siden i Spanien, hvor hun fandt denne neglelak - og syntes at jeg skulle have den i fødselsdagsgave. Hun kunne nemlig huske at jeg for nogle år siden fik hende til at lede London tyndt efter en grå MAC neglelak (fra deres Hello Kitty-kollektion).
Elsker den slags gaver! Blev så overrasket og virkelig glad, fordi hun sådan lige tænkte på mig midt i Spanien og kunne huske min jagt..

Mærket KIKO har jeg ikke prøvet før, men neglelakken virker rigtig god - den holdt (uden at chippe) i et par dage, hvilket er et kæmpe plus!

tirsdag den 16. august 2011

Tax Free



Da jeg fløj hjem fra ferie for et par uger siden, var jeg selvfølgelig en tur i tax free. Og da min øjencreme var så godt som brugt, skulle jeg selvfølgelig have en ny med hjem. Jeg har fast brugt (og elsket) Clinique's All About Eyes de sidste 8 år, og why fix it, if ain't broken? Så endnu en gang var det den der kom med hjem. Jeg køber den kun når jeg alligevel skal igennem tax free et eller andet sted i verden. Simpelthen fordi prisen i Matas er for sindssyg. De tager ca. 350kr for den - jeg gav ca. 210 for den i Ungarn...
Derudover røg der også en mascara med hjem, dog bare min nye favorit fra L'oreal... ingen grund til dokumentation... den sparede jeg knap 50kr på. Ikke dårligt :D

Jeg ville også gerne have haft en ny parfume, men syntes ikke der var nogen helt rigtige.. Er der noget I altid køber i Tax Free?

onsdag den 10. august 2011

Sephora Love



Så fik jeg endelig taget billeder af mine Sephora sager, som jeg købte da vi var et smut i Zagreb under vores ferie. Sephora er et rent slaraffenland med diverse dullegrej. Jeg er især glad for deres makeuppensler fra eget mærke. Jeg endte med kun at købe Sephora produkter.. kunne ikke holde mig tilbage, det er efterhånden 3 år siden jeg sidst var i en Sephora..

1. Nail Polish Remover: En lille genialitet. Jeg er egentlig rutineret nok, og får sjældent neglelak uden for neglene. Men når det sker, er en vatpind og neglelakfjerner noget værre rod. Denne tager med et snuptag lige det neglelak der er kommet på afveje.

2. Nourishing Nail Balm: En lille pomade til neglene. Denne har jeg ikke prøvet før, men den var så fin, duftede herligt og var billig (ca. 25kr), så den måtte da med mig hjem.

3. Stop the Spot (anti-blemish gel): Ikke så meget fuzz. Gele til at putte på urenheder. Den både køler og bekæmper rødmen.

4. Rounded Crease pensel: Stor lækker pensel til øjenskygge.

5. Express Dry Shampoo: Jeg har endnu ikke begivet mig ud i decideret tørshampoo, da min Osis+ Dust It hidtil har klaret det job. Men én gang skal jo være den første..

6. Concealer Palette: Mjah, ikke så meget at forklare. De forskellige små concealere heri er med til at dække mørke rander og urenheder/rødmen.

7. Rounded Powder XL børste: Min yndlings pudderbørste. Den jeg havde i forvejen er godt slidt, og trængte til en erstatning. Det var dog en bekostelig affære til hele 220kr. Avs. Men så ved jeg også at den holder i lang lang tid.



Mmh, Sephora! Hvorfor findes det ikke i Danmark?!

mandag den 11. juli 2011

Nail Art






Forleden modtog jeg disse 24 stk. Nail Art. De er fundet på eBay, og kostede mig ca. 55kr (der er free shipping). Det var for skægt og for billigt til at jeg kunne lade være. Tænker de især skal bruges til at lave leopardpletter på neglene i alverdens farver. Hver 'tube' har både en helt tynd pensel og så den ultra tynde 'pind'.
Endnu mere smart er det, at i bunden af hver 'tube' sidder der en nål til at prikke hul på pinden - for uanset hvad vil sådan noget neglelak altid lave propper..

Fristet? Find dem her: 24 Color 2-Way Nail Art Pen Brush

onsdag den 6. juli 2011

Brune fingre



Det er som om at Particulières brune nuance bare går meget bedre sammen med sommerbrune hænder. Og eftersom jeg er begyndt at få bare en lillebitte smule farve, synes jeg endelig farven var pæn til mig igen. En savnet favorit!

onsdag den 22. juni 2011

TELESCOPIC



Jeg har da helt glemt at fortælle om denne lille sag jeg købte for snart en måned siden. En helt perfekt mascara til mine vipper. Den adskiller dem og giver perfekt længde.
Til daglig er jeg ikke så interesseret i fyldige vipper, de skal bare lige markeres - og det klarer denne L'Oréal TELESCOPIC til perfektion. Og når der så skal være fest har jeg min Diorshow der giver masser af fylde.

Det er over 2 år siden min alleryndlings mascara, L'oréal Longitude, udgik. Havde sværget til Longitude i flere år, og Telescopic er den første der kommer næsten op siden af Longitude.

Det var et rent held at jeg greb denne, da jeg en dag stod i alvorlig (oh yes, mindre kunne ikke gøre det!) hverdags-mascara-mangel. Hurra for panikkøb. Nogle gange kan det godt betale sig!

onsdag den 15. juni 2011

8hour



Der er altså noget om snakken - den der 8hour kan altså udføre mirakler!
For knap en måned siden havde jeg fået mig et grimt sår - hvad gør en klog? Køber sin første tube 8hour, for det siger de kloge jo er en mirakelcreme. Indtil da havde jeg kun stjålet min mors de sidste mange år.. Jeg gik et smut i Matas, og ingen tvivl om at priserne er horrible. Den billigste jeg kunne få var denne håndcreme til 90kr. Og på trods af at den er beregnet til hænder, fungerer den lige så fint til andre 'triste' områder.
Jeg kan blandt andet anbefale at smøre en lille smule på, hvis man pludselig har fået en bums. Mirakelcreme, I tell you!!

fredag den 27. maj 2011

Essie Berry Hard




Jeg skulle jo prøve det der Essie før eller siden, og da jeg i går var på jagt efter den perfekte bordeaux neglelak (med lilla'e undertoner) stod valget mellem Chanels Rouge Noir, Diors Rouge Garconne og Essies Berry Hard. Og ja, valget blev jo så Essie.. Farven er så godt som perfekt, jeg skal bare lige vænne mig til at lægge lakken lige så pænt (og hurtigt) som jeg kan med Chanel.

tirsdag den 3. maj 2011

Hologram



Jeg købte denne skønne neglelak fra BarryM da jeg var i London. Et rent glimmerhelvede :D
Men; den er komplet umulig når den skal fjernes igen, både med og uden en lak under! Gode tips modtages med kyshånd, for den er altså lidt fin..

søndag den 24. april 2011

Opfylding af lageret


Som altid når jeg er i London skal der købes Aussie - simpelthen fordi det er de produkter mit hår bedst kan lide. Jeg er især glad for Colour Mate, der endelig er blevet en fast del af sortimentet. Yay!
Anyhow; disse 6 styks kostede mig svimlende 15£ (3 for 2!) ~ 135kr. De samme produkter i eks. Matas havde kostet ca. 550kr. Overprice much?



Jeg havde valgt at tage til London i en hedebølge (min. 25grader hver dag! puuuh..), men havde glemt alt om solcreme hjemmefra. Heldigvis er Boots en ven i nøden, og jeg fik hurtigt købt noget solcreme. Heldigt nok kører Boots altid some kind of tilbud, og på næsten alle solcremer var der Buy 1, Get 1 Free - Jo tak!

Det var så lige den blide start af al min shopping. Billederne er netop overført, og eg tager det som altid lige over flere dage. Ellers bliver det sgu lidt overvældende..også for mig..ahem :D

mandag den 18. april 2011

Tip: Tilbud på Matas' striber



Jeg var lige et hurtigt smut i Matas for at købe den gode gamle makeup fjerner (typisk at løbe tør dagen før man skal rejse..), og fandt ud af at der er tilbud på flere af stribe-serierne. Bland andet var makeup fjerneren på 50% (=22kr) og jeg snuppede 2 stk., den ene var jo faktisk gratis så :D

Den er min ultimative makeup fjerner, og jeg har faktisk været ret trofast mod den siden dengang jeg startede i mine spæde teen-år med at gå med mascara. Få gange har jeg forsøgt mig med andre, men hver evig eneste gang er jeg vendt tilbage efter få dage.

Anyways, tip hermed givet videre :)

torsdag den 31. marts 2011

Negle-craving


(Billede)

Jeg var et smut i Matas i dag, og fik hurtigt luret på den nye Dior Vernis kollektion. Jeg blev ret forelsket i tanken om deres Rock Coat, som skulle give sådan mørkere smudgy look til den farve man nu vælger at have på.
Den er hermed tilføjet til London listen - lidt taxfree shopping skal der jo også være :D

Resten af farverne er også ret fine, især den grønne/tyrkise 'Nirvana' kunne godt få mig omvendt når det kommer til grøn på neglene. Noget jeg ellers havde svoret aldrig ville ske... Det er bare ikke rigtig mig, selvom det kan se super fint ud på andre!

onsdag den 16. marts 2011

Har du hørt?

Shop till I drop // Fifth avenue // Carnival

Jeg faldt over en artikel hos AOK, der handler om at de populære neglelakker fra Essie bliver langt nemmere tilgængelige i Danmark. Allerede fra April skulle de blive solgt i langt flere butikker, inkl. Matas! Og ikke nok med dette, jamen så falder prisen også.. fra 125kr til 100kr.
Hvor er det rart at sådanne ting også kan ske. Oftest stiger priserne eller fjernes fra butikker, men med Essie er det da lige den omvendte verden.

Jeg har stadig til gode købe min første Essie-lak (jojo, det kan gøre for en slik over eBay, men jeg er så dårlig til at købe neglelak over nettet!), så dette kunne være en oplagt mulighed!

torsdag den 27. januar 2011

Pêche Nacrée



Denne er nyeste tilføjelse til min neglelaksamling.. Mathilde havde hapset den med hjem fra USA til mig.. Den er noget så yndig, og bliver bestemt et hit med sommerbrun hud! Det er svært at fange farven helt; en grise-lyserød med shimmer/perlemor.. 1 lag giver et naturligt lidt gennemsigtigt look // 2 lag giver denne helt dækkende skiftende farve..

Jeg har igen fået overskredet Photobuckets limit i denne måned. Tsk! Nåh, men jeg håber I overlever med at se på de forfærdelige store bannere Photobucket så venligt sætter ind i stedet for mine billeder. Jeg undres over at man ikke kan beholde sine billeder, og i stedet bare låser profilen frem til næste måned. Nåh, men så er det jo godt at jeg i stedet kan bruge Tiny Pic. :D

søndag den 16. januar 2011

Neglelak

Så fik jeg endelig skrevet færdig.. Først og fremmest er dette kun min egen mening. Fordi jeg har haft dårlige oplevelser med ét mærke, betyder det jo ikke at det gælder andre også. Et eksempel herpå er Depend. Jeg har flere gange prøvet mig med min søsters, især fordi de jo bare er så billige. Men uanset hvilken farve der har fået chancen har det ikke være for godt. Jeg synes de er svære at lægge, og så bryder jeg mig ikke om konsistensen.

Derudover er jeg nået til det punkt hvor jeg hellere giver ekstra penge for lakke der holder i gode 'solide' og klassiske farver. Jeg ved nemlig godt at jeg ikke får gået med de alt for vilde farver.

Her er de så - alle mine neglelakker (og ikke et ord om et endnu en er på vej til samlingen..får den dog først i næste weekend..)


167 Ballerina // 507 Tendresse // 495 Mica Rose // 517 Mistral // 471 Ming // 491 Rose Confidentiel // 537 Riviera

503 Inattendu // 203 Miami Peach // 307 Orange Fizz // 505 Particulière // 509 Paradoxal // 465 Azur // 479 Kaleidoscope

Chanel: Det kommer vist ikke som den store overraskelse at Chanel er mit ubestridte yndlingsmærke indenfor neglelakker. De holder, de er super nemme at lægge - den rette pensel og den rette lak-tykkelse, de er hårde når de tørrer...eneste minus er prisen. Men igen, er jeg bare nået dertil hvor jeg er villig til at betale for den kvalitet og for farver jeg rent faktisk bruger.
Jeg ved at der er meget delte meninger om Chanel, men for mig virker de.
Endnu et plus ved Chanel er at der i princippet kun er brug for ét lag, fordi dækkeevnen er så god. Alle de farver jeg har kan sagtens klare at man kun lægger den en gang, farven bliver kun mørker/mere intensiv ved flere lag.
Ikke nok med at Chanel for mig laver de bedste lakker, har de også formået at skabe farve på farve man (jeg!) ikke kan leve uden.. ret irriterende egentlig ;)
(..det kan nok godt se lidt overvældende og dyrt ud med så mange, men altså de er jo købt fordelt på 2½ år - og flere af dem er købt på ferier, hvor der er store penge at spare - ex. tax-free!).


219 Nude Chic // 108 Coconut // 349 Candy Pink // 219 Nude Chic // 999 Poppy // 987 Mystic Violine

Dior: Minder utroligt meget om Chanel, men er ikke lige så let at lægge. Med lidt tålmodighed bliver resultatet dog rigtig godt, og holdbarheden er helt fin.


530 Star Dust // 350 Goldspun Coral // 345 Pop Apricot // 317 Coral Romance

Rimmel:
Mit yndlings billig-mærke. Ingen tvivl der! Der findes mange fine farver til priser omkring 60kr. De holder rigtig godt og lakken har den rette tykkelse, og er derfor også nemme og hurtige at lægge.


289 Gold // 296 Coral // NP Neon Pink // 292 Cobalt Blue // 293 Grey

Barry M: Jeg købte et par stykker dengang jeg boede i London. De kostede kun omkring 3£, og jeg faldt for prisen og det store udvalg. Men men men, jeg synes ikke de er alt for gode. De er småbesværlige at lægge, og så er de bløde når de tørrer. Jeg fik i hvert fald hurtigt hakker og skrammer..


Deep Sea Treasure // il Postino // Top Coat // Matte Top Coat + extra quick dry

Pieces: Endnu et af de billige mærker. I denne helt billige ende (hvor også Barry M, H&M og Depend hører til), er det for mig dem der holder bedst. De er nemme at lægge og holder nogenlunde.

Maybeline Salon Manicure: det er faktisk alt for sjældent at jeg får brugt en overlak (måske fordi jeg oftest først får lagt min lak 5min før jeg skal ud af døren!), men denne er bestemt god. Den gør lige præcis hvad den skal, nemlig at forlænge lakkens 'levetid'.

IsaDora: Denne blev købt i sommers på min ferie, og pinligt nok har jeg endnu ikke prøvet den.. eller jo, jeg forsøgte mig én gang, men var for hurtig og den almindelige lak var ikke helt tør endnu, så det blev noget juks.


Nail Hardener // Pretty Miss // Pink Mist // Dashing Diva // 63 Sunset

Sinful Colors - et billigt fejlkøb fra engang i USA - brugte den et par gange lige da jeg købte den, men har ret så hårde negle i forvejen..mere er vist ikke nødvendigt..

MAC er overraskende dårlige efter min mening. Havde læst en del godt om deres lakker, men på mine negle fungerer den altså ikke. Den lægger sig i små 'baner' og flyder ikke sammen som lakke normalt gør.

H&M er jeg ikke helt vild med. Billige, men halvdårlig i kvalitet. Jeg kan næsten pille lakken af neglen når den er tør - ikke godt!

Gosh er i samme prisklasse som Rimmel, men er ikke i samme gode kvalitet. De har mange fine farver, men lakken er utrolig blød når den er tør. Desværre!


Det var så mine 2 cents om neglelakker - og dem jeg har erfaring med :) Jeg har endnu til gode at prøve både Essie og O.P.I., så dem kan jeg desværre ikke fortælle meget om.
Hvilke mærker er jeres yndlings? Og har I samme oplevelser med 'mine' mærker som jeg?
(pyyhh, langt indlæg, high five hvis I stadig læser med ;) )