mandag den 21. februar 2011

På mit natbord..



..ligger i disse dage denne bog. Jeg fik den egentlig til jul, men har ikke haft den store læselyst i et par måneder. Desværre! For jeg kan jo rigtig godt lide at læse, men som med så mange andre ting har det været lidt en sløv periode når det kommer til de bøger.
Har mange flere i reolen jeg skal have læst, men det går liiidt langsomt har om vinteren. Egentlig underligt, for det er da nu i den kolde tid at man burde læse. Krybe sammen på sofaen med et tæppe og en kop the.
Jeg læser åbenbart allerbedst om sommeren, hvor jeg kan smide mig i solen og læse. Og ellers læser jeg faktisk aller-allerbedst på ferier. Bare i sommers da jeg var afsted i 18 dage fik jeg læst 10 bøger! Glæder mig allerede til næste ferie, hvor jeg kan læse løs!

Puh, en masse ubrugeligt om min læselyst! :D Hvad læser du for tiden? Og har du også en årstid hvor du læser mere?

5 kommentarer:

Maria sagde ...

Jeg tror ikke, jeg kan sætte årstid på, hvornår jeg læser mest. Men måske om vinteren faktisk :) Læser generelt en del. Elsker bøger. I går blev jeg færdig med Jussi Adler-Olsens 'Flaskepost fra P' og gik med det samme i gang med den næste i rækken, nemlig 'Journal 64'. Er dog også i gang med Ida Tins 'Direktøs', og tror jeg skal have begge bøger med til Hamborg på forlænget weekend på torsdag :)

/Maria

Bailey sagde ...

Jeg har også hørt rigtig godt om Jussi-bøgerne, de er på min egen lille must-read liste!
Det er da oplagt at hive dem med på den lille ferie! :)

Signe sagde ...

Jeg læser bare meget! Altid!! :) Om sommeren sluger jeg bog efter bog i solen. Om vinteren er det om aftenen med en kop the i sofaen..

Elsker krimier, så venter lige nu på Jussis "Journal 64"
Sidste år slugte jeg samtlige harry Hole.

Her på det sidste har jeg læst:

Giganternes fald: fantastisk for sådan en som mig, der ikke er helt skarp i 1. verdenskrig og alle de politiske dagsordener, studehandler og magtkampe der foregik.

"En halv gul sol" og "Lilla hibiscus" af Chimamanda Ngozi Adichie. FANTASTISKE (men barske) bøger af en nigeriansk forfatter.

"Der vokser et træ i Brooklyn" af Betty Smith. Uden sammenligning en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Det er en af de bøger jeg kommer til at læse igen og igen og igen. Og igen!
"Maggie" og "I morgen bliver alting bedre" også af Betty Smith. Og de er også helt fantastiske.

Silkefabrikken harmony af Tash Aw

"Jeg dræber" og "Øjet der ser" af Giorgio faletti: rigtig gode krimier! Især Jeg Dræber

Julie af Anne Fortier: også en super god krimi'ish bog, hvor man samtidig lige får genopfrisket sin Romeo&Julie..

Lige nu er jeg i gang med Tyskerungen af camilla Läckberg.

Den danske krimiforfatter Julia hastrup er også rigtig god.

Bailey sagde ...

Signe: Wow, tusind tak for inspirationen! Lige sådan noget jeg har brug for! Flere af dem er allerede røget på min must-read liste :)

Signe sagde ...

Det var godt.. Elsker selv at blive tippet om gode bøger, så det mindste jeg kan gøre er da at tippe videre.. :)