Taknemmelighed...

En fridag der blev til så meget andet end fri!

Min mor ringede lidt over middag og sagde at hun havde noget at fortælle. Hun havde været bange for at fortælle mig det, når jeg var så langt væk. Min mormor har været indlagt de sidste 7 dage med galdesten (ikke noget crazy-alvorligt). Og muligvis har hun også gammelmandssukkersyge. Puhhaa. Det var ikke lige hvad jeg havde brug for at høre.
Straks kom alle minderne om min farmors død tilbage. Hun røg ind og ud af hospitalet en måneds tid, men jeg fik aldrig andet at vide end at det var vand i benene. Pludselig 2. januar 2005 stod min far udenfor døren og måtte fortælle at hun var død. Jeg nåede ikke at få sagt farvel, og har aldrig tilgivet min far eller hans familie for ikke at involvere mig i det.
Jeg fortalte min mor, at jeg ville have alt af vide. Vil aldrig stå i den situation igen, uden at have vidst noget som helst.
Jeg ringede straks op til min mormor, der var ved sit gode gamle gode mod. Hun havde mere travlt med at spørge til mig og snakke om nabolagets sidste sladder end at snakke om hende selv.
Hun skal scannes og opereres i januar - så alt skal nok gå.
Og nu er jeg bare endnu mere glad og taknemmelig for at jeg skal fejre jul med min mormor og morfar. De er 2 fantastiske mennesker. Begge i midten af 70'erne. For en måned siden vendte de hjem fra deres andet krydstogt i Caribean. I slutningen af februar kommer de med min mor og søster til London for at besøge mig. Tænk engang at være i den alder, og bare suse derudaf. Det må være dejligt!!

Ellers er dagen blevet brugt på at få kopieret, stemplet, underskrevet og sendt en kopi af mit pas afsted til den britiske Students Finance afdeling, så der kan blive betalt for at jeg er her.. And that's it!

Om 1½ times tid skal jeg til møde i vores Students Union, og snakke om vores kollegier og deres elendige stand. Vi håber at der bliver gjort noget!