onsdag den 3. august 2011

Gaze



Jeg har lagt mig med en 'god' omgang sommerforkølelse, så mens jeg ligger og ynker og har ondt af mig selv, kan I få lov at kigge på endnu et feriekøb.
Igen tilbudsfund fra Zara i Kroatien, hvor fandt jeg også disse 2 tørklæder. Begge sat ned fra 200kr til 60kr. Det må da siges at være et kup! De er kæmpe store og kvadratiske, i noget lækkert tyndt (men alligevel fyldigt) gaze-lignende stof. Elsker at gøre den slags kup :D

Sommerlig Tirsdag



H&M tee + nederdel, Primark taske, Zara ballerinaer

I går var vejret simpelthen så lækkert, og da jeg vidste at jeg skulle med jobbet på stranden, faldt tøjvalget på noget ret så sommerligt. Måske det sommerligste jeg kan præstere :D

Sjovt som en nederdel og bare (stolpe)ben kan få pæne mænd til at lade mig springe over i køen i supermarkedet og dyt med bilhorn. Mænd! :D

Nu vil jeg smutte på job, hvor jeg endnu en gang skal på stranden. Næste gang jeg klager over mit job, er det altså tilladt at slå mig oven i hovedet ;)

tirsdag den 2. august 2011

En stak bøger




Jeg snakkede for nogle uger siden om en sending bøger der var på vej fra Amazon. Her er de så; en god blanding af klassikere og ny chiclit. På min ferie nåede jeg kun at få læst One Day (den tog mig lang tid at komme igennem, den var god, fik mig både til at grine og vigtigst af alt; græde over slutningen.).
Lige nu læser jeg Summer & The City (eller jeg er ved at være færdig). Indtil videre kan jeg langt bedre lide denne end den foregående, The Carrie Diaries..

Jeg er spændt på at læse de gamle klassikere - de har længe været på min must-read liste..
Har I læst nogen af bøgerne?

Alle bøgerne fik jeg forresten til den samlede sum á 350kr (med den gratis porto). Hvis samme bøger skulle købes i danske boghandlere, havde de kostet noget mere. Bare Summer & The City sælges for knap 300kr! Jeg tillader mig at være nærrig og samtidig vedligeholde det engelske :)

mandag den 1. august 2011

Outfit fra i fredags



Zara kjole, Primark tights, Topshop ballerinaer, Zara leo-clutch, Rimmel Coralicious på neglene

I fredags var jeg ude med min Burgerklub, og valgte den nogenlunde sikre vej med en lbd, røde negle og lidt leopard. Klassisk og lige mig! En dejlig aften med herlige piger!

søndag den 31. juli 2011

Sorte Zara sager




På ferien kom jeg jo forbi Zara, og lad mig bare sige; Zara-udsalg i Kroatien er FANTASTISK! Fik købt lidt forskelligt - blandt andet denne skjorte og kjole. Begge kostede 130 kr. nedsat fra 300-400kr. Kup-kup-kup!
Skjorten er i noget fint tyndt crepe-stof, mens kjolen er i lækkert tyndt jersey. Begge med fine forskellige detaljer..

Lørdag



Saint Tropez kjole, H&M denimleggings, Topshop blazer, Zara ballerinaer, Mulberry Mitzy

Puh, synes godt nok jeg er halvskidt i dag. I fredags var jeg ude, og igen i går. I går startede vi med globryllup hos nogle venner, og så holdt vi vores egen fest om aftenen. En dejlig aften hvor vi sad ude i den lune sommervarme til midt om natten.

I dag forsøger jeg at lave så lidt som muligt. Det er sidste dag inden jeg skal tilbage på arbejde, og jeg synes min ferie er gået aaaalt for stærkt! Men sådan er det jo altid :)

fredag den 29. juli 2011

Hallo Hallo


Zagreb, Kroatien

Jeg er hjemvendt efter en god uges ferie. Det var ikke meget sol og varme vi fik, bortset fra en enkelt dage med skyfri himmel og 30grader. Resten af tiden var det præcist lige så efterårsagtigt vejr som Danmark og resten af Europa vist har lidt under. Herligt!

Pga. det kedelige vejr (og på mit ønkse) tog vi en dag til Zagreb i Kroatien, hvor der bla. ligger en Sephora og et par Zaraer. Hvor jeg selvfølgelig fik købt lidt godter :D Udover lige de butikker, var der dog ikke noget specielt over den hovedstad. Nok den mindst hyggeligt storby jeg har været i!

Jeg har masser af billeder, køb og ikke mindst min stak af bøger jeg skal have vist frem. Dette må dog vente, for i aften skal jeg ud med et par veninder, i morgen skal jeg til globryllup + grillfest om aftenen - og endelig søndag kan jeg nyde en hel fridag, inden jobbet kalder igen (suk!).

Håber I alle har det godt :)

torsdag den 21. juli 2011

Ferie!!!






Jeg kører på ferie i nat, og er hjemme igen om en uges tid. Indtil da er her nogle af de sange jeg hører lige for tiden. En lidt blandet landhandel.. Alt fra Kid Rock til Adele...
Hav en fabelagtig uge!

onsdag den 20. juli 2011

Grill



I går var jeg sammen med et par venner, for at spise, hygge og drikke. En yndlings-sommer-beskæftigelse! Vi grillede lækker mad (mørbrad og pøller), spist med min friske salat (frisk spinat, galiamelon, pinjekerner, asparges og mozzarella), creme fraiche/purløgsdressing og små nye kartofler - muuums! Rigtig sommermad.

Efter lidt for meget at drikke, blev jeg fanget i et kælent øjeblik med min trofaste følgesvend; Bailey-flasken :D No surprise!

I dag har jeg det liiidt stramt, og nyder at det er en smule skyet så jeg med god samvittighed kan blive på sofaen og se Tour de France..

tirsdag den 19. juli 2011

Ude med burgerklubben



Topshop blazer, H&M top, H&M nederdel, Mulberry taske, Zara ballerinaer

I går var jeg et smut i København for at spise med et par veninder. Traditionen er efterhånden at vi altid spiser burgers, deraf 'Burgerklubben'... i går blev det til Cock's & Cow's, som virkelig kan anbefales! Der var gode burgers, lækre curly fries og ikke mindst masser af pæne mænd :D

mandag den 18. juli 2011

Stofnet


Monki, ca. 150kr // H&M, 50kr

Jeg var ude og snuse i butikker forleden, hvor jeg fandt disse to strandtasker - begge med reb som hanke, hvilket jeg synes var en fin detalje.
Den første fra Monki har de helt perfekte slidte hanke, men er også den dyreste.
Den anden med dyreprint var lidt mere tarveligt i stoffet, men var til gengæld også nedsat..

Jeg overvejer stadig om jeg skal investere - og i hvilken. Umiddelbart er jeg svært fristet af Monki-udgaven. Også selvom den er dyrest. Hvilken kan I bedst lide?

Jeg bruger ofte stofnet, og synes et sådan her ville være et fint alternativ. Både når jeg er ude at handle, men også de dage hvor jeg ikke lige orker at slæbe på en tung lædertaske...

søndag den 17. juli 2011

skuffet.dk



Hvis ikke hele verden har hørt det, så ja, Take That koncerten blev aflyst i går. Nøj jeg er stadig skuffet og bitter! Jo jo, de er jo kun mennesker og Robbie Williams kan da sagtens være blevet ramt af noget mave-halløj. Men at aflyse så sent som 15min. inden dørene skulle åbne er sgu dårlig stil. Heldigvis kom vi kun fra nordsjælland, stakkels alle dem der var taget fra Jylland, Stockholm og Polen.

Jeg har tænkt mig at være skuffet og bitter i rigtig lang tid! Jeg nåede ikke rigtig at være en af de teenagere der var super fans i 90'erne, men jeg er jo alligevel vokset op med deres musik, og Robbie har næsten være soundtracket til mine teen-år. Jeg havde sgu glædet mig!

For at det ikke skulle blive et helt negativt indlæg, har I lige fået et billede fra i fredags hvor jeg hoppede på trampolin mens min søster prøvede at få et billede af mig i fuld hopla. Det var hårdt og skægt :D Og ud af de ca. 100 billeder hun tog, er kun 4 af dem blevet ordentlige.. hehe, vi kæmpede da for sagen!

lørdag den 16. juli 2011

15.07.11



Topshop blazer, H&M tee, H&M bukser, Zara ballerinaer, Zara clutch, Essie Bordeaux på neglene, DIY Armbånd

Outfittet fra i går aftes, da jeg var til fødselsdag hos min kusine.

I dag skal jeg ENDELIG til den længe ventede Take That Koncert. Og alt at dømme ud fra diverse Facebook-statusopdateringer, bliver det en fantastisk aften!

fredag den 15. juli 2011

Nyt til ørerne



Forleden i H&M faldt jeg for disse øreringe. Især svalerne og guldsmeden synes jeg er super fine, så til de 30kr for de 6 par, måtte jeg da slå til ;)
De fås også i en sølv-udgave, synes dog den var for meget sølv til min smag. Ville gerne have haft en mere oxideret udgave.

torsdag den 14. juli 2011

Dagens


Primark cardigan, H&M tee, H&M nederdel, Topshop halskæde, Zara ballerinaer

Sikke et møgvejr i dag! Synes mit outfit bærer præg af at regnen gav associationer til en kedelig efterårsdag. Udenfor var jeg godt pakket ind i læderjakke, kæmpe tørklæde og gummistøvler. Æv! Herlig timing, når jeg får ferie i morgen..
Til gengæld får I set et nyt køb - nederdelen er fra H&M til 129kr. Kunne ikke stå for den forleden. Dejligt store lommer! Sorry for de elendige billeder, men det skulle gå hurtigt i morges..