onsdag den 14. januar 2009

Dagens outfit / denim & leather


Vila bluse, Pieces denimleggins, Pieces halskæde, Topshop ballerina'er
New Look læderjakke, Zara tørklæde & Botkier Bianca

tirsdag den 13. januar 2009

It's here - and I'm in love!!!

Efter al for lang ventetid er vidunderet endelig ankommet! Denne smukke Mulberry Large Bayswater har stjålet mit hjerte. Den er perfekt i størrelse - eftersom jeg har min East West, min Jody og nu denne. Altså en mellem, alm. og en stor - så nu er jeg rustet til alle situationer.. Eller..
Og lige billeder af hvordan den er over armen:

Igen har en taske fået plads i mit hjerte... mon det hjerte nogensinde bliver fyldt op *suk suk* ??

En blogger's ret...

Lige nu kører der en ret interessant debat inde i MSS; om hvorvidt blogs er godt eller skidt. Det hele startede med det simple spørgsmål: Hvad er din yndlings modeblog?

Efter meget kort tid er den endt i en snak om hvorvidt 'Pernille fra Skive' (det løbende eksempel) kan lave en modeblog med substans. Om hun har 'retten' til at kommentere diverse kollektioner og om hun kan anmelde hvad end det nu drejer sig om. Nogle mener at når man ikke har stor kendskab til ALT hvad der ligger bag en designers valg, så er man ikke 'berettiget' til at give sin mening til kende.

Og netop det er jeg fuldkommen uenig i! Jeg ser blogs som subjektive holdninger, der omhandler alt fra highstreet butikker til de store designere til outfits og ikke mindst køb. Nogle gange er man ikke enig. Lige som i den virkelige verden! Men man andre gange rammer den pågældende blogger plet..

For mig kan en kassedame's (endnu et eksempel fra debatten) mening om eksempelvis en kollektion være lige så god som et modeblad. Ikke at jeg vil droppe mine blade, men jeg nyder at man på blogs kan læse de mere subjektive holdninger. Nogle gange med kommentarer om hvordan den enkelte blogger vil bruge et item eller en trend i sin garderobe.

For mig at se er det jo nærmest det samme som at færdes enten i MSS eller på tFS - man flasher outfits og køb, mens man ofte også giver sit besyv med om kollektioner, trends og om diverse designsamarbejde.

Og selvom det flere gange er nævnt i debatten at nogle bloggere er for dikterende og toneangivende i deres måde at skrive på, må jeg erklære mig rørende uenig. Igen ser jeg det som subjektive holdninger, der ikke skal tages for mere end hvad de er! Der er jo ingen (af dem jeg læser med på!) der er erklærer sig selv som modebloggernes dronning eller ligefrem bestemmer hvad der er godt og skidt.

Nu er det så jeg tænker, om jeg er den eneste med den holdning? Hvordan ser du modeblogs eller bare blogs generelt? Som toneangivende og dikterende - eller som rene subjektive holdninger om hvad den pågældende blogger selv finder interessant?

mandag den 12. januar 2009

Køb - Knit and tech..

Denne fine strik med store pailletter på er nu på vej til med - Med 'hjælp' fra en modedulle også bosat i London. Hun spurgte om jeg skulle have en med på vejen, så delte vi porto. Øh jo tak!

Den er herfra http://www.sustilo.nl/v1/product-info.php?pid1046.html - en hollandsk side´og den er onesize. Håber den sidder som den skal.


Derudover er denne også på vej til mig. En lille Philips 7" bærbar dvd-afspiller. Min pc laver tricks med mig når jeg vil se film - og det kan jeg ikke leve med. Derfor bliver det i første omgang den billige udvej. Så må en ny pc komme om nogle år..

Dagens outfit!

Har brugt det meste af dagen i skolens bibliotek foran computere for at hjælpe nogle veninder med deres opgave. Suk suk..
Vila cardigan, VM kjole, Topshop ballerina'er (inde)
H&M Trend pels, Next støvler & Botkier taske

lørdag den 10. januar 2009

Dagens outfit!

Var et smut inde i byen i dag - sammen med resten af London's befolkning og sikkert også en million turister. Der var MANGE mennesker. Formålet var at få byttet noget tøj som jeg ikke har fået brugt, og som dybest set ikke var mig alligevel. Hurra for LANG returret..
Det eneste jeg købte var en solpudder fra H&M - da jeg typisk nok har ladet BEGGE mine solpuddere ligge i DK. Typisk!
VILA bluse, Pieces denimleggins, AA circle scarf, Topshop ballerina'er
H&M Trend pels & H&M croco-lak clutch
Resten af dagen og ikke mindst weekenden står på opgaveskrivning... Skønno!

torsdag den 8. januar 2009

Summer dresses!

Måske lidt uden for sæson, men man kan vel drømme. Lige nu savner jeg sol, sommer og varme! Disse kjoler/toppe måtte gerne komme og bo i min garderobe - helt utraditionelt har jeg kun fundet ting i lyse og lette farver. Det på trods af at jeg ellers ikke er en mester ud i farver!


ArdenB, 98$ - Vanessa Bruno, 525$ - Topshop, 60£

Grace & Hart, 241$ - Stella McCartney, 415$ - Tomas Maier, 645$ - Topshop, 45£


Waiting for summer by MissBailey87

onsdag den 7. januar 2009

I'm back...

..in London! Og det føles faktisk rart! Glæder mig til at se en masse af vennerne i morgen, når vi samles for at få lavet noget projekt. Selvom det mere er lysten til at hygge med dem der tiltaler mig..

tirsdag den 6. januar 2009

Dagens outfit /Comfy knit!

DET ER JO KOLDT!
H&M cardi, H&M tee, tights, Topshop ballerina'er (inde), VM's Aids tørklæde & Mulberry
Ude med sort uldfrakke og sorte læderstøvler.


Køb - basics..

Som jeg skrev i går, kom jeg hjem med lidt efter en cafétur med en veninde.
Vila bluse, farven svarer mest til det første billede.
Only strik i sjælevarmer facon. Lækker tynd strik!


I dag var jeg så lige forbi Netto for at købe lidt danske ting med hjem. Ost, Knorr-Bearnaise & pålægchoko. Dejligt!

Burde få pakket min kuffert færdig så jeg er klar til afrejse i morgen, men fryser så meget at jeg ikke kan komme ud fra dynens varme skjul..

mandag den 5. januar 2009

Dagens outfit!

Sikke en dejlig dag! Var tidligt ude af døren i morges, for at komme ud på mit gamle arbejde og sige hej til både eks-kollegaer, men også alle de skønne unger! Efter et par timer med hygge i børnehøjde smuttede jeg så med en veninde ud og spiste lækker frokost. Så sad vi ellers på en café i et par timer og snakkede. Der var meget der skulle indhentes, eftersom jeg ikke har set hende i 4 måneder. Dejligt! Fik også lige snuppet et par sager med på vejen. Dem flasher jeg lige en af dagene.
Bagefter så lige hjem, slappe et par timer - og så afsted igen. På en lille farvelrunde hos lidt af familien. Det bliver slet ikke nemmere sådan noget!


Vila bluse, Pieces denimleggins, AA Circle scarf, Topshop ballerina'er (inde)
Ude tilsat; Sort uldfrakke & Sorte læderstøvler
Det er nu underligt at tænke på! Om 2 døgn sidder jeg igen i England, hvor jeg skal igang med en bunke projekter. Besluttede før jul at denne ferie skulle være lektiefri - det må jeg jo så betale for nu. De skal dog først afleveres i næste uge, så har da hele den kommende weekend også :D

søndag den 4. januar 2009

Nytårsfortsætter..

Enten er man en af dem med en lang liste af fortsætter, ellers er man en af dem der syntes det er lidt underligt at skulle have et årsskifte for kunne tage sig sammen.

Jeg ligger så i gruppen lige i mellem. Jeg har ikke de vilde fortsætter der siger løbe marathon, tabe mig 20 kg (jo det ville da være rart, men jeg har det sgu fint nok :D), aldrig mere røre søde sager osv. Normalt har jeg nogle små fortsætter der indeholder at spare lidt penge sammen, rejse noget mere, gøre mere rent osv. Småting, men hvis jeg virkelig skulle (og ville) tabe 20kg - ville jeg ikke vente de måneder frem til et årsskifte.

Mine (små) nytårsfortsætter i år er:
- Gå ture i parken. Vi har en stor smuk park tilknyttet campus, så nu skal foråret gåes ind.
- Se vennerne noget mere.
- Søge udfordringer og være mere modig. Ikke altid leve det sikre liv - altså ikke fordi jeg skal springe bungeejump osv, men måske ikke altid tænke så meget over tingene.
- Tage skolen mere alvorligt. Selvom jeg har nemt ved nogle af tingene, skal jeg altså tage mig sammen..

...og det var vist det!

Er du en af dem der skriver lange lister eller holder du dig helt fra dem? Eller er du som mig der er i gruppen midt i mellem, med småting?

Dagens outfit!

Wow! Indlæg nr. 200.. Tænk engang at jeg allerede runder så mange. Så var det bloggin' vist noget for mig alligevel!

Har haft besøg af mine 'søskende' i dag. Min mors mand har fødselsdag, så de kom og hyggede med lækker middag, film og guf. Skøn aften!

Og så spurgte min mor tidligere om jeg ville have denne lange sorte Primark cardigan - hun har brugt den 1 gang siden hun købte den i september. Jeg har den allerede i brun/beige, og har vist flashet den utallige gange herinde, og derfor blev jeg ellevild da hun spurgte. Så den måtte på i dag:

Sort Primark cardigan, Hvid H&M tank, Sorte tights (?), H&M leo-tørklæde & Topshop ballerina'er

lørdag den 3. januar 2009

Retur // udsalg..

Købte denne tunika i sidste uge - den skulle have været på nytårsaften, men den var så elektrisk at jeg måtte levere den tilbage! Var ellers ret glad for farven. En sætning man ellers ikke hører ofte fra mig - den eneste rigtige farve jeg tillader i mit skab er vist blå, pudder og koral! Vildere bliver det ikke!

Men så har jeg jo bare de penge ekstra - måske man er heldig at finde noget på udsalg, selvom det er sjældent! Jeg duer ikke til udsalg. At stå og lede i en kæmpe bunke tøj, hvor man måske er heldig at finde en tanktop sat ned med 40 kr. Ikke nok med at man skal stå og lede længe, så har man aldrig fred, for rundt om én står 200 andre hungrende kvinder, og kæmper for at finde det helt rigtige item, til den rigtige pris og i den rigtige størrelse!

Udsalg er bare ikke mig! Sorry to say. Den eneste ting jeg kan huske jeg har købt på udsalg, og som er blevet en rigtig succes i mit klædeskab, er min Red Dot kjole. Den var sat ned fra 600kr til 150kr, og det er min safety kjole når jeg skal nogen steder.

Havde jeg stødt på kjolen til den fulde pris, havde jeg alligevel købt den. Den sidder flot, har nogle stor ballonlignende ærmer, der skjuler armene, har en pæn udskæring, er i det blødeste jerseystof - ergo min safety kjole!

Et indlæg, uden egentlig indhold - og hvad ville jeg sige? Jeg kan ikke fordrage udsalg! Igen, det skærer mig næsten i hjertet at sige det, men jeg er bare ikke god til det!

Nu er det så jeg tænker, at jeg da ikke kan være den eneste med denne aversion mod udsalg..? Eller er du en haj til udsalg, der altid kommer hjem med de mest fantastiske kup, og som har tålodigheden til at kigge 40 stativer igennem i flere timer, for tilsidst at finde en Day kjole nedsat med 60% ?

fredag den 2. januar 2009

Godt Nytår!

Først og fremmest vil jeg ønske alle læsere og bloggere et rigtig godt nytår! Håber i alle havde en fantastisk aften, uanset hvad jeres planer var og hvordan i kom ind i det nye år.
Lidt billeder fra min aften - har dog ikke noget ordentligt billede af hele min kjole, så den må I tænke jer til. Det var en sort kjole, med bådudskæring, pailleter på ryg/skulder/bryst-stykket, kæmpe ærmer og bindebånd i taljen, så man får en lækker timeglas figur. Kjolen er fra Vero Moda efteråret 2007.


Dertil havde jeg Stardust neglelak fra Rimmel og antik-look øreringe fra Noa Noa


Bordopdækningen: Sort/sølv tema..

Og så aftenens menu:

Velkomstdrink: Hvidvin med rød sodavand og frosne jordbær og hindbær

Appetizers: Minitoast med philidelphia ost, rejer og dild

Forret (glemte billede): Rucola/agurk bund, tunmouse & ciabatta-brød

Hovedret: Oksefilet, ovnbagte kartofler, bønner bundet sammen af bacon, stegte rodfrugter (rød peberfrugt, gullerøder, pastinak & persillerod)
Dessert: Vanilleis, indbagt toblerone, ananas, honningmelon & vindruer
Det var bare så lækkert! Mums mums mums!
Min aften var fantastisk med mine bedste venner. Vi endte med at blive 11, da min venindes søster var blevet brændt af dagen inden nytår - hun kørte dog før midnat, da hun havde været på arbejde hele dagen, og skulle afsted igen d. 1/1..
De første gæster gik kl. 01.30 - så var vi 5 stykker tilbage der blev ved til kl. 05.30 - jeg var hjemme ved 6-tiden.. Skøn fest!