onsdag den 24. marts 2010

Halløj


Tirsdag: Primark cardigan, Vila tee, H&M tubenederdel, H&M tørklæde/sarong, Friis støvler


I dag: VM tunika, H&M tubenederdel, New Look læderjakke, Pieces tørklæde, H&M halskæde, Zara ballerina'er

Et hurtigt pip herfra.. Jeg synes ikke dagene er de sjoveste lige nu.. Men er sikker på at det snart vender! Lige nu ville jeg bare gøre alt for en nattesøvn! Min krop og mit hoved kører på reserverne, og humøret kører op og ned...

Men så er det nu rart at have et sted som min blog, hvor man kan komme ind og glemme den onde verden et kort øjeblik, og tænke på noget så overfladisk og skønt som hvilket tøj man har haft på.. Me loves it!

mandag den 22. marts 2010

Blog-out...

Jeg har lige mistet et familiemedlem og mine ribben gør ondt som en i helvede! Jeg sover ikke om natten, og tankerne kører rundt.

Så der går lige et par dage uden ord herfra.. Jeg håber I forstår!

søndag den 21. marts 2010

Fantastisk lørdag & Ynkelig søndag

Centreret

Centreret
H&M tunika-ting, H&M blondestrømpebukser, H&M halskæde, MbyMJ latinarmbånd, Botkier clucth, S // Bar støvler


Nogen I kender? :D
Milla & Cecilia

Puh for en aften! Vi drak, sang, snakkede og grinte! Sagde dyrelyde før hver sætning, pillede peanuts af glasset og sang singstars.. Skøn skøn aften!

Og nu sidder jeg i min sofa og er liiiidt træt...

lørdag den 20. marts 2010

Nørd

Haps haps haps! Stod klar i Blockbuster og snuppede 2 eksemplarer - bare rolig, den ene er til Milla ;)
Nu slænger jeg mig på sofaen og nyder gensynet med vampyrer og fantastisk kærlighed.. Bare kald mig nørd!

fredag den 19. marts 2010

...og den store anmeldesrunde!

Som jeg har lovet flere, er her min anmeldelse af de H&M-sager jeg modtog i torsdags :)



H&M Home
Pudebetræk: Lækre, en lille smule shiny, men virkelig fine og god kvalitet til de 25kr/stk. Farverne passer helt overens med billedet
Leo-sengetøj: Ikke modtaget endnu!
Plaid: Fantastisk køb! Tykt strikket og lækker kvalitet. Skønt at vikle sig ind i på sofaen!


H&M Sko
Begge modeller havde jeg også sidste år, og jeg levede i dem! De bedste sko H&M nogensinde har lavet! Jeg har taget dem i str. 40 som jeg er i alle H&M-sko.

H&M kjoler
Sort/blomstret + Hvid/mønstret: Ganske fine, let stof og farverne passer helt med billedet. Dog smider jeg dem retur. Blomstrede bukser er nok til mig – kjoler bliver lige en tand for meget. – RETUR
Grå/flæser: Helt igennem skøn kjole. Den er liidt kort midt på, men det går nok! Flæserne er helt korrekt placeret så man syner utroligt slank, we like! Den er lidt til den store side, jeg har taget en L, og den sidder lidt løst på mig.
Lys/pudder + sort kjoler: Nok det bedste i hele pakken! Til 60kr, er det et kup der vil noget! Rigtig fin, elastikken i taljen sidder slet ikke så mystisk når den er på. Og så har den en perfekt længde, til lige over knæet. Jeg må vist eje nogle flere af disse – de bliver et hit til sommer! Jeg har taget en L, men ville nok kunne passe en M også, de er lidt til den store side.
Sort flæsekjole: Dette var et sats – som ryger tilbage. Jeg kunne godt passe den, men altså der var ikke rigtig nok stof til les boobies :D Det så meget lidt kønt ud! Og så synes jeg også den var ultra kort! – RETUR


H&M Animal
Leo-kjole: Ikke leveret endnu. Samme model som den anden flæsekjole – og jeg har derfor afbestilt den.
Zebra-sarong: Virkelig skønt tørklæde/sarong til de 40kr! Kæmpe stort!!! Tyndt stof, men altså til 40 kr. går det nok!


H&M Jumpsuits

1. Ikke modtaget endnu – men har afbestilt. Med nye kjoler og nye pludderbukser, er jeg vist rigeligt dækket ind til sommer!
2. Ikke modtaget – fik så en denimjakke i str. 36 i stedet!? Anyways jeg har skrevet til dem at jeg ikke vil have det alligevel. Jumpsuits bliver vist bare ikke mig..
3. Meget shiny i stoffet, sad ganske fint, bortset fra at buksebenenes længde var virkelig underlig på mig. Sluttede ca. der hvor mine lægge var tykkest, så mine i forvejen stolpeben blev endnu større!? – RETUR
4. Egentlig ganske fin, tyndt og let stof. Men jeg synes den var utroligt lille i overdelen. Og kunne slet ikke lukke lynlåsen. – RETUR

Finally Friday!


Primark cardigan, VM tee, H&M tubenederdel, Friis støvler

Synes godt nok denne uge har sneglet sig afsted! Det hjælper så heller ikke at jeg sover max. 5 timer om natten, pga. de lede smerter :( GÅ NU VÆK!!

Min aften skal gå med at se X Factor, spise lækker pastasalat, og ikke mindst skal jeg stå klar i Blocbuster kl. 23.59 - når New Moon bliver frigivet :D Ih det bliver godt!

torsdag den 18. marts 2010

Trætte øjne!

Arbejde + hjælp til min fætters fagprøve = Meget trætte øjne! Så nu vil jeg krybe i seng med det nyeste afsnit ANTM og håbe at kunne sove ordentligt!
Ribbenene gør stadig utroligt ondt, så jeg var et smut hos lægen i morges, der konstaterede at jeg har en generet lungehinde (sidder mellem ribben og lunge) og det derfor niver og er så uudholdeligt. Så jeg er kommet på nogle endnu stærkere piller, som jeg skal køre på i ca. 10 dage - og så må jeg komme tilbage hvis jeg stadig har ondt!

Jeg lover der kommer lidt anmeldelses-værk i morgen mht. mine H&M-sager, indtil videre kan jeg fortælle at sarongen til 40 kr er noget af det mest fantastiske!


onsdag den 17. marts 2010

Kanelsnegl


Ja, jeg skiftede altså lige billedet, for det andet var taget med iPhone, og var faktisk ikke særligt appetitligt! :D

Hapset og redigeret fra Frk. Jensens Kogebog (mit hemmelige orakel!!)


Kanelsnegle 15-20stk (jeg fik 18)

25 g gær
100 g smør
1/4 sødmælk - jeg brugte skummetmælk
1 æg
½ tsk salt
1 tsk kardemomme - denne undlod jeg, da jeg ikke havde det hjemme
½ dl sukker
ca. 750 g hvedemel - her brugte jeg så ca. 500 g mel og havregryn for resten

Fyld:
150 g blødt smør - 100 g er rigeligt
100 g sukker - igen kan man godt spare på det, jeg brugte ca. 50 g
2 spsk stødt kanel - jeg brugte kun 1 spsk, da jeg ikke er glad for en alt for markant kanel-smag

Smuldr gæren op i en stor skål. Smelt smørret i en lille gryde og hæld derefter mælken i. Lad den lune med til det er lunkent og hæld det derefter over gæren. Rør til gæren er opløst og tilsæt så æg, salt, kardemomme og sukker. Tilsæt melet/havregrynene gradvist og ælt kun lige akkurat så meget i at dejen slipper skålen og er elastisk.
Lad den hvile til den begynder at hæve op - ca. 1 time.
Rør smør, sukker og kanel sammen til fyld.
Rul dejen ud i en firkant på ca. 40 x 40 cm. Smør forsigtigt fyldet ud på bunden og rul den sammen som en roulade.
Skær sneglene i 2 cm. tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk sneglene let flade og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse (dette undlod jeg også, jeg var utålmodig - og de var rigeligt store!)
Tænd ovnen på 200grader almindelig ovnvarme. Pensl sneglene varsomt med sammenpisket æg (dette sprang jeg også over..) og bag dem midt i ovnen i ca. 15 min.
De kan serveres med glasur, men det er jeg egentlig ligeglad med...

Velbekommen!

Jeg ved godt de på ingen måde er sunde, men jeg synes selv jeg fik skåret en del sukker og hvidt fra. Og de er blevet virkelig lækre! Det er ikke sidste gang jeg laver denne opskrift - dog på min måde :D

Kære Hr. Postbud

...Næste gang du kommer forbi med min H&M pakke, kunne du så ikke gøre det mens jeg ikke var i bad? Please? Tak!

Typisk, lige de 10minutter jeg var i badet i morges, var posten forbi.. så nu skal jeg turen forbi posthuset i morgen, og frygter allerede at kæmpe mig igennem byen med en kæmpe pakke...

Jeg er i gang med at bage grove kanelsnegle, lækkert lækkert!

tirsdag den 16. marts 2010

Familiemiddag


Vila tee, Netto bukser, Converse AllStar light, Pieces tørklæde, Mulberry East West

I aften har jeg været til hyggeligt middag hos noget familie. Det var dejlig at se folk igen, og få vendt livssituationen :D
Nu er jeg solidt plantet i sofaen og skal lige have læst lidt blogs, før jeg hopper i seng..

De der Netto-bukser



Et par close-ups af bukserne fra Netto. Til 69kr pr. stk. Det er virkelig et kup!!! Jeg sikker på at jeg ender med at leve i dem til sommer!

mandag den 15. marts 2010

Forårs-outfit!



Netto-bukser, Zara ballerina'er, New Look læderjakke, Pieces tørklæde, Vila tee

Jeg skulle lige et hurtigt smut i byen, og da solen stadig var fremme, hoppede jeg i nyindkøbte bukser fra Netto, og læderjakken kom også frem for første gang i år. Heldigvis bor jeg lige over for det lokale center, så jeg skulle kun gå ca. 10m. udenfor.. Dejligt var det dog at gå i noget forårstøj!
Jeg købte i alt 3 par bukser i Netto, skal nok lige få taget billeder af de andre, men det bliver nok først i morgen :)

Jeg var i H&M for at returnere jersey-blazeren, den var altså bare ikke helt perfekt! Tilgengæld fik jeg lidt strømpebukser og en tunika/kjole, som jeg lige viser i morgen.
Jeg smuttede også forbi Matas for at indkassere den gratis mascara, kun i bytte for et udklip i deres nyeste reklame. Det siger man da ikke nej til

Eclipse sneak-peek!



Denne video indeholder sneak-peek og interviews fra Eclipse. - En del af ekstramaterialet på New Moon-dvd'en..

Bliv nu bare 30. juni, please!!!!!

Fine fusser



Og hermed det sidste fra H&M-bestillingen: 3 par sko - de sorte snuppede jeg nemlig 2 par af..


Nu skal jeg til at ryde lidt op og få vasket noget tøj. Det er så rart med solen der luner gennem mine skråvinduer, det giver en helt anden energi! Kom nu forår!

Netto-bukser



I dag efter arbejde, skal jeg vist lige et smut i Netto... Altså et par harems/liberty-bukser til 69kr. kan jeg sagtens leve med! Især bare til at tulle rundt i herhjemme...
Tippet er hermed givet videre :D