mandag den 9. maj 2011

Morgenfrisk




Jeg fik en lille hjerneblødning i morges kl. 7.30 - med træningssko (er i seriøs løbesko-mangel, jeg ved det, det er fyh!), podcast i ørerne og en strålene sol startede jeg på løbeprogrammet C25K/Couch to 5 Kilometers. Om 9 uger skulle jeg åbenbart gerne kunne løbe 5 kilometer uden problemer, æhm...lige nu tvivler jeg! Det var ikke så slemt, men solen og varmen hjalp bestemt på det!
Interesseret? Læs mere på C25K - podcast'ne er gratis og kan hentes i iTunes. Søg blot på 'podcast running'.

Er der andre løbere derude? Hvis du nu sidder med alletiders tips og tricks til en nystartet løber, så fyr løs! Jeg er helt på bar bund ;)

...fortsat god mandag og huske at nyde det gode vejr!

14 kommentarer:

Michelle sagde ...

Interval træning - man skal ikke bare tonse derud af, ikke nok med at det ikke er sundt, så er det også det mest demotiverende man kan gøre (at tonse derud af).. Du kan søge på google, og så kan man finde en del "programmer" tror jeg :)

Balladen sagde ...

Hvor ser det skønt ud!

J'adore blog sagde ...

Rigtig flotte billeder :-D

Bailey sagde ...

Michelle: C25K er intervaltræning :) I hvert fald de første 8 uger..

Balladen + J'adore: det var også dejligt, og overraskende lunt!

2300 Happiiiness sagde ...

Hvor er du sej :D

Ally sagde ...

Det er godt, at du har valgt at løbe efter et program - så du ikke lægger for hårdt og hurtigt ud. Følg programmet og tro på dig selv - så er du godt på vej :-)

Bailey sagde ...

2300: Tak søde! Jeg var også ret stolt da jeg kom hjem igen :D

Ally: Et program giver en rigtig god støtte! For mig er det også langt mere overskueligt at vide at jeg skal løbe mandag-onsdag-fredag/lørdag, fremfor bare når man lige gider.

Louise Guldberg sagde ...

Jeg bruger en lignende app til iphone - Get Running - som er et lignende koncept:) Jeg er 2 uger fra at kunne løbe 30 min/5km og det er skønt:D

Det har hjulpet meget på min motivation at der er en stemme i øret der siger hvornår man skal løbe og hvornår man skal gå. Tidligere løb jeg bare derudaf, men jeg synes ikke rigtigt at jeg kom nogle vegne konditionsmæssigt.

Tilmeld dig et 5 km løb engang i løbet af sommeren, så har du et mål med din træning:)

Kira sagde ...

Hvor er du sej, at du gør det! Jeg hepper i hvert fald på dig. :D

Kathrine sagde ...

Glimrende idé med et løbeprogram. Det er også godt til at holde "spændingen" ved løbetræningen, som til tider kan være lidt kedsommelig, når man kommer op i på de lange distancer.

Mit bedste råd er, at huske at lytte til din krop. Skinnebensbetændelse er en meget hyppig løbeskade, og hvis ikke du skal risikere, at få mén, så er det vigtigt at lytte til hvad din krop siger til dig.

Dvs. gør det ondt omkring skinnebenene ifm. løb, så stop og gå. Og ja, smerten holder op efter lidt tids løben, men det gør ikke skaden mindre - tværtimod. Husk, at det er federe, at kunne blive ved at løbe end at nå sit 5km mål med en skade, og være nødsaget til at holde lang pause.

Mit andet råd er, at selv på dage, hvor du VIRKELIG ikke gider, så tag løbetøjet på, og kom ud alligevel. Oftest får man løbet alligevel, og hvis ikke, så får man en dejlig gåtur.

God løbetræning og held og lykke med programmet :)

Bailey sagde ...

Louise: God idé med et løb ude i fremtiden. Det vil jeg bestemt overveje :)

Kira: Tak, det hjælper på motivationen at jeg nu har offentliggjort det herinde.. :)

Kathrine: Gode råd, tusind tak! :D

Tina sagde ...

Jeg elsker C25K! Det virker bare! Anbefaler det til alle jeg kan komme til :p hehe

Bailey sagde ...

Hehe, det er jeg glad for at høre Tina! Jeg er spændt på når jeg skal af sted for 2. gang i morgen. Mon jeg allerede kan mærke fremskridt..!?

Tanja sagde ...

Mit allerbedste råd er: Køb dig nogle ordentlige løbesko nu!!! Du kommer lynhurtigt ud i ting som skinnebensbetændelse, bøvl med hofter og knæ og den slags, hvis ikke du løber i sko, der støtter op netop på den måde, din krop har behov for.

Særligt når nu du følger et løbeprogram (hvilket er super, for det er min erfaring, det hjælper på både motivation, følelsen af succesoplevelser og at slippe for skader)

Men skynd dig at komme i en god løbebutik, hvor de kan teste dig på løbebånd osv.