søndag den 27. november 2011

// Nye striber //



Only strik, Asos jeans, Asos støvler, armbånd fra Asos og Pieces

I sidste uge købte jeg denne bluse fra Only, den er i noget lækkert helt tyndt strik. Er oversize på den rigtige måde og bare rigtig rar.
Asosstøvlerne har efterhånden vist sig at være et af de bedste køb nogensinde. De bliver brugt næsten hver dag..

Min weekend er gået med at forberede og holde min årlige julefest, der startede i går eftermiddag kl. 15 - og sluttede da jeg lå i min seng kl. 3 i nat. Ganske ok for en julefest :D
Skal se om jeg kan fixe lidt billeder, var iklædt skøn pailletsag - det er jo jul!

Resten af min søndag vil jeg bruge på at se nogle af alle de serier jeg følger fra USA (sig til hvis I vil inspireres?) og cola inden for rækkevidde. Later!

tirsdag den 22. november 2011

Julefrokost-outfit


Jeg skal holde min store årlige julefrokost på lørdag, og i ren panik har jeg shoppet lidt forskelligt. Håber virkelig sagerne passer, for ellers går jeg da først rigtig i panik!

Jeg er alt for fraværende herinde for tiden, men har så meget arbejde. Jeg plejede at skrive og finde inspiration om formiddagene når jeg alligevel først skulle møde sent. Har bare haft så mange ekstra timer den sidste måneds tid, bare i sidste uge arbejdede jeg lige over 40t., til trods for at jeg egentlig kun er ansat til 25t. I sidste ende giver det jo gode penge, så må jeg leve med nogle pressede uger.. anyhow, jeg er her endnu og har flere forskellige indlæg i støbeskeen til jer :)

fredag den 18. november 2011

I aften....



...sætter jeg mig i biografmørket og ser denne film. Jeg glæder mig, og har skyhøje forventninger :D

lørdag den 12. november 2011

H&M Volume Powder




Jeg ved det godt...det der blogging halter lidt... har haft en lettere killer uge på jobbet, så alt andet blev lige sat på standby - men jeg er her altså endnu :)

Ville lige stikke hovedet forbi og anbefale denne lille vidunder bøtte. Kender man til Osis+ Dust It og dens effekt - kan man lige så godt lære denne at kende også. For den udretter præcis de samme mirakler til kun 40kr. Kup!! H&M kan sgu deres shit... Jeg er fan!

mandag den 7. november 2011

Rock Candy x Fifth Avenue




Min veninde skulle til New York (lucky girl!) i august og spurgte om jeg skulle have noget med. Jeg sendte straks en liste på forskellige Essie-lakker, bla. disse to fine.
Rock Candy er en erstatning for min Chanel Ballerina, der er meget tæt på tom. En yndig klar lak med et babypink skær. Fifth Avenue er den helt perfekte røde med orange skær - lige den farve jeg har ledt efter i lang tid.
Er nu ejer af 3 Essie'r, og er blevet rigtig glad for mærket. Man skal lige vænne sig til at lægge dem, men de holder virkelig godt..
De kostede ca. 40kr pr. stk - et rent kup i forhold til de danske priser..

fredag den 4. november 2011

Torsdag // Burgerdate


Vila skjorte, Monki nederdel, Primark tubescarf, Zara trench, Zara ballerinaer, Noa Noa halskæde

Brugte aftenen i går sammen med min lille burgerklub, hvor vi prøvede endnu en af Københavns caféer af. Det var billigt og godt. Vi endte med at sidde og snakke på caféen i 4 timer....det var ikke lige meningen, men pokkers hyggeligt var det!
Af en eller anden grund fik jeg ikke taget et billede uden jakke på, men håber det går :)

Snart er det weekend, og jeg starter den ud med god middag og et par flasker vin med gode venner i aften. Måske et smut ud og fejre J-dag...nu må vi se! Byder jeres weekend på noget godt?

torsdag den 3. november 2011

Indkøb til nytår



Igen i år skal jeg stå for vennekredsens nytårsfest, og jeg er allerede i gang med at planlægge (♥ Lister!!!!!). Så da min mor skulle i IKEA forleden, bad jeg hende købe 4 af disse rammer med. De skal bruges til aftenens menukort - en idé jeg har ville bruge i laaang tid. De koster sølle 7kr. stykket, og er bare i plastik. Er sikker på det nok skal blive en succes at gæsterne kan følge med i aftenens menu..jeg leger btw. med idéen om 5-retter.. det er jo nytår, og med (forhåbentlig) 14 gæster er budgettet også godt stort :D Har I nytårsplanerne på plads?

søndag den 30. oktober 2011

Den Store Biografdag pt. 2



3 film på en 1 dag... ren hygge! Bruger I også det gode tilbud med halv pris på billetter i dag - hvad skal I se?

Happy Halloween




Jeg var lidt Halloween-halløj i går - og selvfølgelig skulle der udklædning til :D Jeg var dam dam dam!!! Edderkoppedame haha.. enkelt og nemt! Havde bare taget en gammel sort kjole og syet (hjemmelavede) edderkopper på. Lånt ansigtsmaling på jobbet. Neglene fik en rød base og så med små edderkopper på et par enkelte negle. En edderkop på en hårbøjle - og vupti! Edderkoppedame..

I dag er det jo store biografdag, og jeg snupper hele 3 film. Glæder mig til en eftermiddag/aften i mørket :)

torsdag den 27. oktober 2011

Arm candy


Asos


River Island

Kiggede mine kladder igennem, og så at jeg aldrig fik skrevet dette indlæg færdig og udgivet det...woops :D
Anyways, har jeg tilføjet lidt fine armbånd til samlingen. Fra Asos, Elsk Hjertet og River Island. Fine hver for sig, og endnu finere i en blandet samling på håndledet.

onsdag den 26. oktober 2011

Gaver = genopfyldning



Som jeg jo nævnte, fik jeg også lidt andre gaver. De var dog i en anden kategori - så de røg også i et andet indlæg. DKNY-parfumen er en klar favorit, og da jeg er ved at løbe tør nævnte jeg det for min mor, der var helt med på idéen.
Sephora-tuberne er mit lille mirakelprodukt. Seriøst, geléen giver virkelig bumser og urenheder kamp til stregen. Har ikke oplevet før, et spot-produkt være så effektivt. Derfor skrev jeg også sådan et par stykker på ønskelisten, eftersom jeg vidste min mor kom forbi en Sephora på et tidspunkt. Haps!

tirsdag den 25. oktober 2011

Fraklip


...nu uden ansigt...haha.. havde ikke lige taget højde for at mit kæmpe strikkede Primark-circle scarf ville hoppe med når jeg hoppede!

...tænk at jeg viser dette frem! Haha hvor er det grimt!

Yes yes, da min søster legede fotograf i weekenden kom der (uden at overdrive!) mange fraklip. Hav en dejlig aften!! :)

mandag den 24. oktober 2011

Mmmhh gaver!





I lørdags da jeg travede rundt med familien havde de også gaver med. De har lige været et smut sydpå og min mor mente åbenbart at jeg skulle have lidt gaver...dette er kun første del...ikke dårligt! :D Bliver man nogensinde for gammel til ferie-gaver?

Den Store Biografdag



Skulle det være gået jeres næser forbi, vil jeg da lige tippe om at det på søndag (d.30) er Den Store Biografdag, hvilket betyder at der er halv pris på billetpriserne. Skynd jer at booke billetter, så I kan nyde godt af rabatten. Jeg har allerede planer om at se 2 film om aftenen og en halv aftale om en formiddagsfilm :) Book book book!!

søndag den 23. oktober 2011

22.10.11



Parka, bluse, tubenederdel fra H&M, Primark circle scarf

I går fik jeg lokket familien med på en dejlig gåtur i det lækre efterårsvejr. Vi gik og gik og gik i 2 timer, det var så hyggeligt! Vi sludrede, tog billeder og aftalte at det skulle gøres igen. Hvorfor er det lige at man altid glemmer den slags gratis fornøjelser? Jeg greb derfor også chancen og fik min søster til at tage lidt forskellige billeder...dejligt med lidt afveksling fra sommerfuglevæg og iPhone-billeder :D Slutter af med et billede, der er ren tradition. Vi skal nemlig altid have taget en masse hoppebilleder...denne gang kom vi vist godt over 200stk..

Nu vil jeg drøne ud og nyde den sidste feriedag udenfor med familien..