Lige nu kører der en ret interessant debat inde i MSS; om hvorvidt blogs er godt eller skidt. Det hele startede med det simple spørgsmål: Hvad er din yndlings modeblog?
Efter meget kort tid er den endt i en snak om hvorvidt 'Pernille fra Skive' (det løbende eksempel) kan lave en modeblog med substans. Om hun har 'retten' til at kommentere diverse kollektioner og om hun kan anmelde hvad end det nu drejer sig om. Nogle mener at når man ikke har stor kendskab til ALT hvad der ligger bag en designers valg, så er man ikke 'berettiget' til at give sin mening til kende.
Og netop det er jeg fuldkommen uenig i! Jeg ser blogs som subjektive holdninger, der omhandler alt fra highstreet butikker til de store designere til outfits og ikke mindst køb. Nogle gange er man ikke enig. Lige som i den virkelige verden! Men man andre gange rammer den pågældende blogger plet..
For mig kan en kassedame's (endnu et eksempel fra debatten) mening om eksempelvis en kollektion være lige så god som et modeblad. Ikke at jeg vil droppe mine blade, men jeg nyder at man på blogs kan læse de mere subjektive holdninger. Nogle gange med kommentarer om hvordan den enkelte blogger vil bruge et item eller en trend i sin garderobe.
For mig at se er det jo nærmest det samme som at færdes enten i MSS eller på tFS - man flasher outfits og køb, mens man ofte også giver sit besyv med om kollektioner, trends og om diverse designsamarbejde.
Og selvom det flere gange er nævnt i debatten at nogle bloggere er for dikterende og toneangivende i deres måde at skrive på, må jeg erklære mig rørende uenig. Igen ser jeg det som subjektive holdninger, der ikke skal tages for mere end hvad de er! Der er jo ingen (af dem jeg læser med på!) der er erklærer sig selv som modebloggernes dronning eller ligefrem bestemmer hvad der er godt og skidt.
Nu er det så jeg tænker, om jeg er den eneste med den holdning? Hvordan ser du modeblogs eller bare blogs generelt? Som toneangivende og dikterende - eller som rene subjektive holdninger om hvad den pågældende blogger selv finder interessant?
Saoirse Ronan Wore Celine To ‘The Outrun’ LA Screening
2 timer siden
6 kommentarer:
Jeg synes det er en diskussion, man kan tage op på et højere niveau. Nemlig om hele User Content ideen. Der vil altid være nogen, som hverken kan stave eller formulere sig, men der vil også altid være spændende mennesker, som har noget på hjerte. Det er ikke en udfordrer til andet Content (her mener jeg tv, websites, bøger, aviser osv.), men en fin måde, at tage medierne skridtet videre. Ekstra Bladets Nationen er et eksempel på User Content Gone Wrong!!! Eb.dk mister læsere, fordi folk ikke gider mindes om, hvor mange ignoranter der render rundt i Danmark, og som ytrer sig i kommentarboksene. Men Bloogs (blogs som bliver udgivet som bøger) er et super eksempel på, at de nye medier kan påvirke det traditionelle mediebillede.
Så debatten om modeblogs synes jeg selvfølgelig er relevant, men som udgangspunkt må man jo gøre sig klart, om man generelt er pro-UC-bølgen. For den vil altid slæbe en vis portion l*** med sig.
Det var bare min lille mening.
Det er som Signe skriver et emne som kan pumpes i alle retninger - og for "vores slags" er det jo på en måde ekstra aktuelt. Jeg kan kun sige at jeg blogger og min egen skyld - af nysgerighed, interesse og selvfølgelig lyst. Jeg går ikke op i hvor mange læsere jeg har, eller hvor mange kommentarer jeg får, og hvad andre syntes om indholdet af mine indlæg. Det hele der for min egen skyld - fordi jeg kan lide det afløb det giver at kunne vise nogen (eller ingen) hvad der lige nu rør sig i min verden. Det er næsten blevet rituelt for mig at logge på bloggen og bare lige give lidt lyd hver aften. Det er terapi:)
...-og så er det, det subjektive i blogs'ne jeg eksler så frygteligt meget!
Ja, du kender vidst min holdning efterhånden :D
Men dejligt, velskrevet indlæg - det er godt at læse.
Kh Astrid (:
Signe har i den grad en pointe her - fedt at se nogle hæve diskussionen op på så højt et plan!
Jeg er så afgjort pro-UC og pro-mangfoldighed - også i blogosfæren; så kan man jo lade være med at læse dem, man ikke gider / er uenige med / ikke kan lide.
En helt anden ting: Jeg har også læst MSS-tråden, og nu er det vist kun en enkelt person, der mener, at man skal være berettiget for at kunne udtale sig om mode. Og set i det lys: Hvor mange mennesker har så egentlig de håndværksmæssige, historiske og sociologiske aspekter, debattøren mener, at det kræver, før nogle udtaler sig??? Jeg kender personligt meget få for ikke at sige ingen. Og jeg kender altså indtil flere professionelle modeskribenter og moderedaktører...
Men tøj skal vi jo alle sammen have på. Og i og med vi er nødt til at klæde os på hver dag, må vi vel også gerne tale om det - også i det offentlige rum. Og også uden at vide en kæft om, hvordan man konstruerer et par jeans!
mvh
Mette
Signe: Rigtig god vinkel du er inde på! For ja det er jo en udvikling inden for UC området, som jeg finder meget interessant! Og så er jeg rørende enig mht. Nationen - Jeg har droppet EB's hjemmeside på baggrund af det tiltag!
Sidsel: Sjovt at du beskriver det netop som terapi - for det netop også det jeg som regel bruger det som. Min egen lille online dagbog, kan man vel kalde det. Det er nu rart at komme ud med nogle småting en gang i mellem, hvad enten det drejer sig om mode eller noget halvprivat :)
Astrid: Ja vi er vist ret enige når det kommer til alt. Og tak ;)
Mette: Det er netop min pointe! Hvor mange mennesker går egentlig med så vildt meget viden at de ved ALT om det enkelte produkt? Mange gange syntes jeg et blogindlæg om en kollektion kan være meget mere interessant end diverse 'trend'sider fra bladene.
For alle kan jo i bund og grund have den interesse om et pågældende område, selvom de ikke beskæftiger sig med det som levebrød.
Tak for jeres rigtig gode kommentarer. Det sætter alt sammen tankerne i gang :)
Send en kommentar